Politiet anholder en af de berygtede Armani-mænd

Nordsjællands Politi har anholdt den mand, som de formoder, er Armani-manden.

Onsdag eftermiddag pågreb Nordsjællands Politi formentligt en af de såkaldte Armani-mænd.

Armani-manden er et kaldenavn for en slags svindler, der har optrådt i talrige døgnrapporter fra flere politikredse det seneste år.

Her forsøger Armani-manden som oftest at sælge dyre mærkevare-jakkesæt typisk af mærket Emporio Armani.

I mange tilfælde har der dog været tale om falske mærkevarer, og derfor har politiet ved tidligere lejligheder advaret mod at lade sig narre af Armani-mandens salgstaler.

- Vi ved jo ikke, hvem Armani-manden er, men vi kan se, at der er flere personer i Nordsjælland, der arbejder ud fra samme modus, siger Michael Gaml, politikommisær og leder af økonomisk efterforskning ved Nordsjællands Politi.

- Fremgangsmåden er ofte, at en engelsktalende mand spørger om vej til lufthavnen, og ofte siger han, at han har noget overskudstøj fra en messe, som han gerne vil sælge. Det er det eneste, der binder alle episoderne sammen, siger han.

TV 2 Lorry har tidligere fortalt om episoder i Hørsholm og i Greve, hvor Armani-manden havde forsøgt at snyde ældre mænd til at købe falske mærkevare-jakkesæt af ham.

Politiet selv fundet frem til i hvert fald to episoder fra i år og fem episoder fra november sidste år, hvor fremgangsmåden var den samme.

Armani-manden er ikke at forveksle med virkelighedens Armani-mand, Giorgio Armani.
Armani-manden er ikke at forveksle med virkelighedens Armani-mand, Giorgio Armani.
Foto: Andreas Solaro/AFP/Ritzau Scanpix

Nu er en Armani-mand anholdt

Nu tror politiet, at de har fat en af de mænd, der står bag fupmageriet.

En patrulje blev klokken 16.00 onsdag opmærksom på en bil, der passer til beskrivelsen af Armani-mandens køretøj, og stoppede den på Lyngbyvejen i Hellerup.

I bilen blev der fundet flere jakker. Det styrkede politiets mistanke om, at bilens fører skulle være en af de såkaldte Armani-mænd.

Man anholdte bilens fører, en 47-årig udenlandsk mand, og har sigtet ham for bedrageri.

Politiet har endnu ikke fået nogle henvendelser på, om den anholdte mand har forsøgt at sælge jakkesættene.

- Min appel til borgerne derude er, at hvis de tænker: 'Det er for godt til at være sandt', så er det nok for godt til at være sandt, siger Michael Gaml.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik