TV 2 Kosmopol app

Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Christoffer har droppet ungdomsuddannelsen: "Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle bruge det til"

Er vi for hårde mod dem, der dropper uddannelsen? Det mener 21-årige Christoffer Wadil, der er blevet en del af fænomenet 'Hack Schooling'.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Christoffer Wadil droppede ud af gymnasiet i 2.g, fordi han ikke kunne forstå, hvorfor han skulle lære at analysere 200 år gamle tekster eller at differentiere. I stedet ville han lære ude i virkeligheden. Vi tog med ham for at se, hvad man lærer derude i den virkelige verden.

Da Christoffer Wadil spurgte sin gymnasielærer, hvad i alverden han skulle bruge det der differentialregning til, lød svaret nogenlunde sådan her:

- Du kan bruge det til at regne ud, hvor mange dyr du kan have på din gård på et vist areal. 

Svaret fik ham til at droppe ud halvvejs inde i den gymnasiale uddannelse, han var i gang med.

Jeg arbejder stadig og opfylder mine "borgerlige pligter", men jeg laver noget nyt hvert år

— Christoffer Wadil

- Jeg føler, jeg har brug for at vide, hvad jeg skal bruge tingene til. Og det var spørgsmål, jeg ikke kunne få svar på, siger 21-årige Christoffer Wadil.

Han droppede ud af 2.g og har ikke i sinde at tage en ungdomsuddannelse. Og det, mener han, skal være lige så accepteret som at tage en gymnasie- eller erhvervsuddannelse.

Passede ikke ind i systemet

Christoffer Wadil har aldrig følt, at han passede ind i det etablerede uddannelsessystem. Dels følte han sig skoletræt allerede fra folkeskolealderen, ligesom han tidligt blev diagnosticeret med Aspergers syndrom og kronisk depression.

- Mine diagnoser skaber nogle benspænd i mit liv. Og en af dem er, at jeg ikke fungerer så godt i det her system. Så jeg måtte finde ud af noget selv, siger han.

Siden Christoffer Wadil droppede ud af gymnasiet, har han forsøgt at få viden og erfaringer andre steder fra end på skolebænken. Han har blandet andet startet sit eget parti for at lære om politik, ligesom han sammen med TV 2 Lorry gik på jagt i en række forskellige brancher. Her i en madvogn, der laver thailandsk mad.

- Jeg kom i et tilbud fra kommunen, der gav mig lidt et helle i form af tid til at finde ud af, hvilken vej, der var den rigtige for mig. Og det har jeg forsøgt lige siden.

Efter fravalget af uddannelse har Christoffer Wadil brugt tiden på at få alle de erfaringer, han kunne komme i nærheden af.

Jeg ville gerne lære noget mere om virkeligheden, og så måtte jeg jo ud i den

— Christoffer Wadil

- Jeg arbejder stadig og opfylder mine "borgerlige pligter", men jeg laver noget nyt hvert år. Noget er spændende, og noget er mindre spændende, men du skal finde din vej, før du kan gå ned ad den, forklarer han.

Da Christoffer Wadil sidste år satte sig for at blive klogere på samfund og politik, besluttede han sig eksempelvis for at starte sit eget parti.

Christoffer Wadil stillede op til Greve Byråd ved sidste kommunalvalg, hvilket han selv kalder "samfundsfag på speed". Her ses han til sin første valgdebat nogensinde foran godt 400 borgere i Greve med Clement Kjersgaard som ordstyrer. Før arrangementet havde han aldrig holdt en tale eller talt foran så mange mennesker.

Han stillede således op til Greve Byråd som formand for det såkaldte Party Parti. Og på trods af at han ikke blev valgt ind, gav oplevelsen ham en masse ny læring og erfaring.

- Jeg vil kalde det samfundsfag på speed. Alt det, jeg lærte, havde jeg aldrig hørt om i samfundsfag. Og jeg fik succes med det, så jeg må have lært noget på de måneder, selvom jeg ikke får 12 i en samfundsfagsklasse, fortæller han.

- Jeg ville gerne lære noget mere om virkeligheden, og så måtte jeg jo ud i den.

Udover at stille op i politik, har han engageret sig i frivilligt arbejde og lært om alt fra markedsføring til ejendomsinvestering på Google Digital Garage og Youtube.

Unge hacker uddannelsessystemet

Christoffer Wadil er ikke ene om at droppe det etablerede uddannelsessystem til fordel for den viden og de erfaringer, der findes ude i virkeligheden.

Fænomenet hedder 'Hack Schooling' og er en form for oprør mod uddannelsessystemet fra Generation Z - dem der i dag er teens, tweens og i starten af tyverne. 

Udviklingen sker i takt med, at uddannelsesinstitutionerne ikke længere har monopol på viden; den digitalt indfødte generation 'hacker' så at sige det etablerede system ved at søge viden på nettet - eksempelvis via Google, TED Talks, Skillshare og diverse tutorials på Youtube.

Hack Schooling

Hack Schooling betyder kort fortalt, at man hacker sig til viden — uden om det etablerede system. Man kan hacke sig til viden på nettet, og man kan hacke sig til erfaring.


Hack Schooling handler for hackschoolerne om at tilegne sig den viden og erfaring, som de har brug for her og nu — på denne måde er Hack Schooling en form for just in time læring. Nogle af de mest brugte kilder til viden er Google, Mirc, Github, Coursera, Khan og Reddit — men også TED talks og tutorials på Youtube er populære kilder til viden blandt unge hackschoolere.


Hackschoolerne har altså muligheden for at tilegne sig kvalificeret viden uden om uddannelsessystemet. Unge kan nemlig føle, at systemet er forældet og baseret på industriel logik - det imødekommer ikke unges behov for interaktion, anerkendelse og fleksibilitet. 


Universiteter som eksempelvis Harvard, Yale og Stanford er begyndt at faktisk begyndt at udbyde gratis lektioner på internettet, som man kan tage døgnet rundt, hvilket taler ind i tendensen om, at der kan være behov for øget fleksibilitet i uddannelsessystemet. 


Kilder: Fremtidsfabrik og Berlingske.

En af dem, der har beskæftiget sig med fænomenet, er fremtidsforsker og antropolog Tanja Hall. Hun undersøger, hvilke tendenser, der rører sig blandt trendsættere i ungdomsgenerationen ved bureauet Fremtidsfabrik.

Hun observerer både tendensen til 'Hack Schooling' blandt de unge, der ikke føler, de passer ind i systemet og hos dem der gerne vil lære noget, der er mere praksisorienteret.

- Vi har et uddannelsessystem, hvor man skal passe ind i kasser og kunne sidde stille for at modtage undervisning i massevis af timer. Og for dem, der føler sig udenfor, kan det være et godt alternativ at uddanne sig på sine egne præmisser uden for systemet, forklarer hun.

- Og så er der et behov for at lære noget praksisnært og empirisk ude i virkeligheden i en erkendelse af, at man kan sidde mange år på en uddannelsesinstitution uden at prøve det af.

Jeg har ikke brug for kæmpe hæder, men jeg synes, det er på tide at oplyse folk om, at der findes en anden vej end gennem uddannelsessystemet

— Christoffer Wadil

Hvis vi ser på statistikkerne, har antallet af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse været let stigende siden 2017. Er der empirisk belæg for det her fænomen?

- Når man måler tendenser i samfundet, ser vi på dem, der går forrest - innovatørerne - som oftest udgør to til fem procent af populationen. Derfor afspejler deres adfærd sig ikke i statistikkerne endnu. Men jeg tror, vi fremover vil se langt flere, der er ufaglærte, siger hun.

Tanja Hall nævner blandt andet, hvordan de interviews, hun har foretaget blandt de unge, viser, at de betragter deres sabbatårsaktiviteter såsom højskole, rejser og frivilligt arbejde som mere værdifuld læring end den, de får på uddannelsesinstitutionerne.

Er det ikke en farlig tendens, når vi som samfund fremover skal leve af vores viden?

- De unge, vi har mødt i vores studier, fungerer ikke indenfor det etablerede system og lider af skoletræthed. Så hvis alternativet er, at de falder ud af systemet, er det positivt. Men der er selvfølgelig den fare, at viden og uddannelse bliver kommercialiseret, så techgiganterne får for stor magt. Og det kan ende med at blive et demokratisk problem, hvis ikke vi får et mere fleksibelt uddannelsessystem, afslutter hun.

Folk skal oplyses om, at der er en anden vej

Selvom Christoffer Wadil har valgt en anden vej, anerkender han samtidigt, at det er vigtigt for samfundet, at andre tager en uddannelse. 

- Et samfund kan uden tvivl ikke fungere, hvis ingen af os har en uddannelse. På samme måde vil jeg også sige, at det ikke er lig med at give op, når man dropper ud, understreger han.

Så hvis man sidder og tænker, at man ikke passer ind i uddannelsessystemet, så er det helt fint

— Christoffer Wadil

Han synes generelt, debatten centrerer sig om gymnasie- og erhvervsuddannelserne og håber, at dem, der står uden for systemet fremover også vil blive inkluderet.

- Jeg har ikke brug for kæmpe hæder, men jeg synes, det er på tide at oplyse folk om, at der findes en anden vej end gennem uddannelsessystemet, understreger han.

- Så hvis man sidder og tænker, at man ikke passer ind i uddannelsessystemet, så er det helt fint. Prøv at lave noget andet, og så kan det være, at du passer ind om ti år. Go for it.

Skoleklasse for de uuddannede

Sidste sommer skabte Christoffer Wadil et fællesskab for unge, der ikke føler sig hjemme i det etablerede uddannelsessystem. 

Fællesskabet kalder han for "3. Drop Out", og det er en form for skoleklasse for unge mellem 18 og 25 år uden en ungdomsuddannelse. 

Omkring 20 unge mennesker meldte sig til, og de har i løbet af det seneste år mødtes omkring en gang om måneden for at lære hinanden bedre at kende. 

- Så snart man ikke er en del af uddannelsessystemet, er det meget svært at få et socialt liv, fordi du ikke har et fællesskab med nogen på din egen alder, forklarer Christoffer Wadil: 

- Det var det, jeg prøvede at skabe - et fællesskab, hvor ingen føler sig udenfor, fordi de ikke kan snakke med om de kommende eksamener. 

Eleverne i klassen var alt fra skuespillere og stand-up komikere til personer, der er uddannelsestrætte eller kæmper med sygdom eller misbrug. 

- Vi har været en gruppe af meget forskellige mennesker, men alligevel har vi kunnet snakke i timevis, siger han og fortæller, at de primært har mødtes i Botanisk Have i København og på diverse caféer. 

Havfrueskole i Spanien

Skoleåret skulle have været sluttet af med hjemmebrodering af studenterhuer og en vogntur - men det måtte Christoffer Wadil aflyse, da for få havde tilmeldt sig. 

- Vognturen var bestilt, og det hele var klar, så det er lidt ærgerligt, siger han. 

Men det lader han sig ikke slå ud af. Året med skoleklassen har bekræftet ham i, at man sagtens kan få et fint liv, selvom man ikke har taget en uddannelse. 

Og nu skal Christoffer Wadil videre med sin bucketliste over 276 ting, han gerne vil prøve. 

- Det næste punkt er en havfrueskole nede i Spanien, siger han. 

- Det vil blandt andet være sammen med nogle af dem, jeg har lært at kende gennem projektet med skoleklassen. 

Del via link

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Indefrosset Netto-medarbejder blev fløjet på arbejde i en helikopter

Normalt sejler Knud Jensen og hans forældre fra deres hjem på Eskildsø, der ligger i Roskilde Fjord, til fastlandet, når de skal på arbejde.

Men nu, hvor fjorden er frosset til, er båden ikke til megen nytte. Derfor valgte Knud Jensen sammen med sin mor at betale for en helikopter, som kunne flyve dem til fastlandet, så han kunne nå frem til sit arbejde i Netto.

Og på trods af Knud Jensens højdeskræk, så var turen i helikopteren det hele værd.

- Det er jo en god arbejdsplads, siger han til TV 2 Kosmopol.

Del via link

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Finaleetapen i stort dansk cykelløb skal køres i hovedstadsområdet

Ruten for årets PostNord Danmark Rundt blev onsdag eftermiddag offentliggjort.

Cykelløbet har fem etaper rundt om i landet men den sidste og afsluttende etape finder sted her i TV 2 Kosmopols område, når rytterne skal ræse fra Køge til Rødovre.

Der er lagt op til en kort, hektisk og publikumsvenlig finale, hvor rytterne skal køre fem gange på en rundstrækning i Rødovre.

Hele syv World Tour hold har meldt deres ankomst, så feltet bliver usædvanligt stærkt i år, lyder det fra arrangørerne.

Løbet bliver afviklet fra onsdag den 29. juli til søndag den 2. august og rytterne skal samlet køre en distance på 883,8 km.

Del via link

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Borgmester vender tomlen ned til Socialdemokratisk skoleudspil

Der er ikke meget ros fra Jakob Næsager (K), der er børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, til den vision for folkeskolen, som Socialdemokratiet fremlagde onsdag formiddag.

Socialdemokratiet lægger nemlig op til, at der max må være 14 elever per klasse fra 0. til 4. klasse. Det vil kræve omkring 4000 flere lærere og 4000 nye klasser.

Og netop behovet for de mange nye klasselokaler er grunden til, at børne- og ungdomsborgmesteren i Københavns Kommune, Jakob Næsager (K), ikke ser positivt på forslaget.

- I KBH har vi valgt at have to voksne i klasserne for netop at give eleverne nærvær. Men det her med at skulle bygge ekstra klasselokaler ville betyde, at vi her i København vil skulle bygge 75 nye skoler, siger Jakob Næsager (K) til TV 2 Kosmopol og forsætter:

- I hvert skoledistrikt vil der skulle skaffes plads til en ekstra skole. Hvordan forestiller statsministeren sig, at vi her i København skal finde plads til 75 ekstra skoler?

Del via link

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Bunken med byggesager vokser: "Det er meget værre, end jeg troede"

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Bunken af ubehandlede byggesager i Frederikssund Kommune har vokset sig så stor, at borgerne ikke skal forvente at få deres sager færdigbehandlet det næste lange stykke tid.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

For i starten af januar igangsatte Jørgen Bech (V), der er formand for Udvalget for Plan og Udvikling i Frederikssund Kommune, en analyse af, hvorfor byggesagsbehandlingstiden i kommunen var så lang.

I den forbindelse har det vist sig, at der ligger en bunke på 1700 ubehandlede sager.

- Det er meget værre, end jeg troede, siger udvalgsformanden til Sjællandske Nyheder.

Da kommunens seks byggesagsbehandlere hver kan behandle 80-100 sager om året, er der altså lang vej gennem sagsbunken. Derfor mener udvalgsformanden, at der er behov for at få ansat flere medarbejdere i afdelingen for byggesager og det, håber han vil blive prioriteret i forbindelse med budget 2027.

Del via link

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Flere store offentlige hjemmesider er nede på ubestemt tid

Opdatering klokken 20.32: Flere store offentlige hjemmesider er igen tilgængelige. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen efter et nedbrud på nogle timer onsdag aften.

Offentlige digitale løsninger er i øjeblikket utilgængelige. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til Ritzau onsdag aften.

- Der kan ikke logges ind på hjemmesider som for eksempel skat.dk, borger.dk og sundhed.dk, lyder det.

Det skyldes problemer med den offentlige loginløsning NemLog-In.

Leverandøren af løsningen arbejder på at få lokaliseret og udbedret fejlen, så det igen bliver muligt at logge ind på de offentlige tjenester.

MitID er ikke berørt af fejlen og kan bruges til betalinger online.

Det fremgår ikke, hvornår problemet er udbedret, eller hvad det skyldes.

Del via link

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Hollywood-skuespiller giver intim forårskoncert i København

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Den britisk-canadiske skuespiller Kiefer Sutherland, der er kendt som Jack Bauer i tv-serierne "24 timer" og for sin rolle i Lars von Trier-filmen "Melancholia", er også musiker. Og det er i den anledning, at skuespilleren kommer til Danmark i foråret.

Her optræder Kiefer Sutherland på Hotel Cecil i København 23. april som en del af sin "Love Will Bring You Home Tour 2026".

Det annoncerer koncertarrangøren Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.

- Koncerten er en spændende mulighed for at opleve Sutherland i et format, hvor stemmen, sangene og egne fortællinger er i centrum, lyder det fra Live Nation Denmark.

Kiefer Sutherland albumdebuterede i 2016 med pladen "Down in a Hole". Til foråret udgiver han efter planen sit nye album, "Grey".

Del via link

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politiet kommer med nye oplysninger om flugtfange

Foto: Københavns Politi

Københavns Politi opdaterer nu signalementet samt bringer nyt billede af den fange, der flygtede fra Vestre fængsel natten til onsdag.

Det skriver de via Ritzau.

Ifølge politiet var flugtfangen, som hedder Philip Denié Dahl Petersen, ved flugten iført sort hue, sort tætsiddende jakke og sorte, lange tætsiddende bukser. Desuden var han iført sorte sko med hvide såler.

- Vi vil gerne understrege, at hvis man ser manden på gaden, skal man straks tage kontakt til politiet på 112. Hvis man ligger inde med oplysninger om, hvor manden kan befinde sig, skal man ringe 114, lød det tidligere onsdag fra Københavns Politi.

Del via link

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Betjente anklages for at lyve i rapport om dødsulykke

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

To betjente løj først over for deres overordnede på vagtcentralen, og derefter skrev de forkerte oplysninger ind i politirapporten i forbindelse med en dødsulykke på Amager i januar 2022, mener anklagemyndigheden.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen, som Ritzau har fået aktindsigt i.

De mandlige betjente satte en januarnat i 2022 en stærkt beruset mand af i nærheden af Amagermotorvejen, efter de havde haft ham i deres varetægt som såkaldt administrativt frihedsberøvet. Manden afgik kort tid efter ved døden, da han blev påkørt af en lastbil i forsøget på at krydse motorvejen.

Betjentene er i den forbindelse tiltalt for stillingsmisbrug og udfærdigelse af falsk rapportmateriale.

Ifølge anklageskriftet undlod begge betjente at oplyse vagtcentralen om, at de kort tid forinden havde sat manden af, da de blev sendt ud til dødsulykken som assistance.

Af anklageskriftet fremgår det desuden, at den ene betjent i en rapport skrev, at de havde sat ham af ved et busstoppested. Men i virkeligheden blev manden sat af ved indkørslen ved Københavns Skyttecenter.

De to betjente nægter sig skyldige i tiltalen.

Del via link

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Snestorm giver reduceret drift på togstrækninger

På grund af det varslede snevejr har Banedanmark sat ind med skærpet vinterberedskab og reduceret drift på en række strækninger.

Det gælder på Nordvestbanen, Kystbanen og Svendborgbanen.

Der er ligeledes færre lyntog fra torsdag klokken 15 til fredag klokken 15. Det skriver Banedanmark på X.

Del via link

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Farlig flugtfange er stadig på fri fod

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Philip Denié Dahl Petersen, der natten til onsdag flygtede fra Vestre Fængsel er stadig på fri fod.

Det oplyser Københavns Politi via Ritzau.

De skriver videre at de løbende er til stede med patruljer rundt i politikredsen.

- Da han kan være farlig, vil vi gerne understrege, at hvis man ser manden på gaden, skal man straks tage kontakt til politiet på 112. Hvis man ligger inde med oplysninger om, hvor manden kan befinde sig, skal man ringe 114, lyder det fra Københavns Politi i en skriftlig kommentar.

Politiet har for nuværende ikke flere oplysninger.

Del via link

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app

Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
__cf_bm twitter.com
__tt_embed__mounting tiktok.com
__tt_embed__storage_test tiktok.com
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
msToken tiktok.com
msToken tiktokw.eu
msToken tiktok.com
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
ttwid tiktok.com
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords beyondwords.io
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate tv2kosmopol.dk
jwplayerLocalId tv2kosmopol.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
app_banner_enabled tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
pusherTransportTLS no-domain
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
custom_tracker_v1_frequency_category tv2kosmopol.dk
custom_tracker_v1_last_visit_timestamp no-domain
custom_tracker_v1_visit_history_data no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
userId tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google