Særligt vejrfænomen får træ til at vælte – det er voldsomt, siger meteorolog

Hundestedvej i Frederiksværk er torsdag aften spærret for trafik i begge retninger.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torsdagens vejr har været både varmt og voldsomt. Og torsdag aften kulminerede det så i Frederiksværk, hvor et stort træ som følge af et specielt vejrfænomen væltede ud over Hundestedvej.

- Der har været nogle kraftige byger med vindstød i området. Mange byger på stribe skaber det, der hedder CB, som vi på dansk kalder bygeskyer. De kan give kraft til hinanden og skabe voldsomt vejr. Der har været nogle store bygeskyer, der har gjort det her. Og de har haft godt med fart på. De er små og hurtige, siger Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog ved DMI til TV 2 Lorry.

CB står for Cumulonimbussky, og de kan både medføre lyn og torden, hagl, kraftige vindstød eller skybrud.

I Nordsjælland har det været ekstra voldsomt, uddyber Mette Wagner.

- Det er voldsomt. Vi har tidligere i dag målt 33,9 grader i Holbæk, og når bygerne bliver dannet over varmt kontinent, så bliver det ekstra voldsomt.

Faktisk blev det så voldsomt, at træet på Hundestedvej væltede ned over en bil, der kørte på vejen. 

Det kan du læse om her:

Træ hundested 2
Foto: Presse-fotos.dk

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_


Vis mere
Remabanden sociale medier TikTok butiksmedarbejder butiksarbejde fritidsjob ungarbejder Rema 1000 Hillerød købmand

Chefen var ikke fan af idéen: Nu følger 58.000 med i drengenes sjove videoer

elcykler

Kommune bruges i svindelnummer: Nu advarer politiet

Vis mere