Den omdiskuterede Simon Spies Plads i Helsingør kan snart ende med at skifte navn.
Mandag stemte et flertal i Helsingør Byråd, i hvert fald for at indlede en proces, hvor man vil beslutte, hvad Simon Spies Plads skal hedde i fremtiden. Det udelukker dog ikke, at pladsen kan ende med at beholde sit nuværende navn.
Det oplyser Martin Deichmann, der er kommunikationschef i Helsingør Kommune, til TV 2 Lorry. Han oplyser, at 18 ud af byrådets 25 medlemmer stemte for forslaget.
Næste led i processen er, at borgerne kan byde ind med forslag til, hvad pladsen skal hedde - herfra er det kommunens By-, Plan- og Trafikudvalg, der skal tage stilling til, hvad pladsens fremtidige navn bliver.
- Ofte tager udvalget selv stilling til sådanne sager, men det (udvalget, red.) kan som altid sende forslaget videre til byrådet, som så stemmer om det, uddyber Martin Deichmann.
Dermed er man et skridt tættere på at ændre navnet på den plads ved indgangen til Helsingørs gamle bydel, der siden 1993 har båret navnet Simon Spies Plads.
Det sker efter flere afsløringer om den længe feterede forretningsmand.
Først afdækkede en DR-dokumentar, hvordan Simon Spies betalte unge kvindelige ansatte - oftest under 18 år og helt ned til 15 år - for at have sex.
Siden kunne Berlingske afsløre, at Simon Spies – stik mod tidligere forklaringer – var ideologisk overbevist nazist.
Langt over stregen
Dermed tager Helsingør Kommune nu et skridt nærmere en beslutning, der ellers tages forholdsvist sjældent herhjemme.
At ændre navnet på en vej eller en plads på baggrund af afsløringer i personernes eftertid sker ikke så tit, men i dette tilfælde er det ikke nødvendigvis en kompliceret beslutning.
Det vurderer Astrid Nonbo Andersen, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og beskæftiger sig med erindrings- og historiekultur samt historisk retfærdighed.
- Her virker det som om, at de fleste er enige om, at Simon Spies' handlinger var så langt over stregen, at der ikke er anden udvej, siger hun til TV 2 Lorry.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Hun har tidligere udtalt sig i artikler om blandt andet levn i byrummet fra Danmarks tid som kolonimagt og slavehandlende nation. Sagen om Simon Spies Plads er dog væsentligt mindre kompleks, forklarer hun.
- Mange har tidligere haft et positivt billede af ham, og det er jo blevet fjernet eftertrykkeligt med afsløringerne. Det betyder også noget for vores ønske om at skride til handling, siger seniorforskeren.
Syd for grænsen sker det tit
Selvom sagen om Simon Spies Plads er opsigtsvækkende i et dansk perspektiv, så sker det jævnligt i vores naboland mod syd, at veje og pladser skifter navn.
Astrid Nonbo Andersen peger på Berlin som et eksempel på en by, hvor navnene på veje og pladser ad flere omgange er blevet ændret i takt med, at man har renset ud af fortidens skurke.
For nylig besluttede Berlins offentlige trafikselskab eksempelvis at ændre navnet på et stoppested for byens U-bahn, fordi dette indeholdt et nedsættende ord om personer fra Nordafrika.
Bystyret i Düsseldorf anbefalede ligeledes i 2020, at man ændrede 12 gadenavne, fordi de var opkaldt efter personer med bånd til enten Nazityskland eller den tyske kolonitid i Afrika.
