Det kan du lave i weekenden: Heste, Rally og oktoberfest

Her er et par fif til, hvad du kan bruge din weekend på. Der er både fart over feltet, fest og heste på plakaten.

Hvis du endnu ikke har lagt dig fast på weekendplanerne, så er der her nogle forslag til, hvad der sker i vores område. 

Hestemesse i Hillerød

Hvis du er fascineret af heste, så må en tur til FrederiksborgCentret i Hillerød være oplagt i denne weekend. 

Her bliver der nemlig afholdt Hillerød Horse Show - Messen med alt til hest og rytter. Ifølge arrangørerne, er det den største indendørs hestemesse øst for Storebælt. 

Der er over 100 stande med heste- og rideudstyr, foredrag, behandlere og dressurtræning.  

Det er åbent fredag, lørdag og søndag indtil klokken 17.00.  

Billetter koster 100 kroner. 

Du kan læse mere om arrangementet her

Rally i Roskilde

På Roskilde Dyrskueplads bliver speederen trykket i bund. Lørdag bliver der afholdt fjerde afdeling af Danmarksmesterskabet i Rally. 

Der blandt andet mulighed for at følge de lokale helte fra Team Marboe Motorsport, der lige nu ligger nummer to i den samlede stilling. 

Du kan læse mere om billetkøb og arrangement her.

Legeskib i Nordhavn

I denne uge er Göteborg Plads ved Nordhavn omdannet til en stor legeplads. Legeskibet lægger til kaj, og her kan børn i alle aldre prøve kræfter med fælleslege, forskellige bordspil og parkour. 

Lørdag er hele kajen forvandlet til en minifestival med musik, mad og sæbekasseløb. 

Hen over sommeren kommer skibet til at have besøgt 20 havne - sæsonens sidste stop er næste weekend i Skovshoved. 

Du kan læse meget mere om legeskibet her. 

Oktoberfest og øl

Er du mere til øl, lederhosen og schlagermusik, så er der råd for det. Københavns Oktoberfest er Danmarks største oktoberfest, og den bliver holdt fra d. 21.-23. september og d. 28.-30. september.

Der er tyrolermusik og øl i literkrus til de tørstige. Både øl og mad skal man betale for, men indgangen er gratis. 

Ølfesten finder sted på Femøren, Amager strand, og fredag er der åben fra kl. 17.00 til 23:30 og lørdag fra klokken 14.00 til 23:30.

Du kan læse mere om arrangementet her.  

Spot på kvindelige kunstnere

En ny festival i København har fokus på kvindelige kunstnere og kvinder i kreative brancher - indenfor film, musik, scenekunst, design, litteratur og arkitektur. 

Festivalen hedder POW - Power of Women Festival Copenhagen og bliver afholdt fra d. 22.- 24. september. 

Det foregår mange forskellige steder i København. Blandt andet på Charlottenborg, Teatret ved Sorte Hest, Teater Republique, VerdensKultur Centret og Teaterøen.  

Det er første gang festivalen bliver afholdt, og arrangørerne kalder det for en pilotfestival, der skal give folk en forsmag på, en fuldt udfoldet udgave af festivalen i 2018. 

Der er både noget for børn, unge og voksne. 

Det er gratis at deltage i arrangementerne, og du kan læse mere om dem her. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik