Kvinde kan have forhindret seksuelt overgreb - nu efterlyser politiet hende

Politiet efterlyser en ung kvinde, der kan have forhindret et seksuelt overgreb på et offentligt toilet.

En ung kvinde blev fredag den 12. juni mellem klokken 19 og 20 befamlet af en mand ved det grønne område Posen i Hillerød.

Den unge mand forsøgte kort efter at hive kvinden ind i en toiletbås på det offentlige toilet.

Her kom et kvindelig vidne hende til undsætning, da hun, efter hun selv havde været på toilettet, spurgt offeret, om hun var okay.

Da den forurettede kvinde gav udtryk for, at hun ikke befandt sig i situationen frivilligt, fik vidnet hevet manden væk fra stedet, og den unge kvinde kom ikke yderligere til.

quote Hun har muligvis været med til at sikre, at hændelsen ikke udviklede sig yderligere.

Morten Riisager-Pedersen, politikommissær i Nordsjællands Politi

Både redningskvinden og gerningsmand forsvandt, inden politiet fik en snak med dem..

Nordsjællands Politi efterlyser nu den kvinde, der "muligvis forhindrede et seksuelt overgreb", skriver politiet i en pressemeddelelse.

- Vi vil rigtig gerne i kontakt med kvinden, der var vidne til hændelsen, men beklageligvis har vi ikke andre oplysninger om hende end, at hun var relativt ung. Hun har muligvis været med til at sikre, at hændelsen ikke udviklede sig yderligere, og vi er meget interesserede i at høre hendes observationer fra hændelsen den aften, fortæller politikommissær i Nordsjællands Politi, Morten Riisager-Pedersen.

- Hun kan også have afgørende oplysninger om gerningsmanden, som det i sagens natur ligger os på sinde at finde frem til, slutter Morten Riisager-Pedersen.

Nordsjællands Politi opfordrer det kvindelige vidne til at henvende sig på telefon 114 eller på e-mail mbr019@politi.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik