I sin psykologpraksis i Rungsted møder hun unge, der kæmper med samme problematik

I sin psykologpraksis i Rungsted Kyst får Charlotte Diamant ofte unge fra nærområdet ind ad døren.

Når de unge sidder over for hende, er der flere mønstre, der går igen, fortæller hun.

- De er generelt meget usikre på sig selv. Drenge og piger. Som ung skal du være klog, smuk, sporty, social og rig på én gang, siger Charlotte Diamant.

Et gennemgående træk er også, at mange af dem har en forståelse af, at de kan, hvad de vil.

At selv hvis man brænder for noget, kan man opnå alt.

Det er noget, hun oplever, at de unge har med hjemmefra.

- Men det er ikke sandt. Man kan ikke altid blive, hvad man vil. Og det er følelsesmæssigt hårdt arbejde for den unge at skulle leve op til, siger Charlotte Diamant.

I den ligning kan det ifølge Charlotte Diamant blive en "ekstra følelsesmæssig belastning", hvis den unge vokser op i et hjem, hvor forældrene har meget tydelige forventninger.

Glemmer at se barnet

Det er selvfølgelig de forventninger, som bliver sagt højt.

Men i lige så høj grad dem, der er uudtalte.

Charlotte Diamant formulerer det sådan her:

- Det, der går galt i den snak er, at de forventninger, forældrene har, ikke handler om barnet. De handler om forældrenes bekymringer, som er det sted, de taler fra, men de glemmer at se barnet, siger Charlotte Diamant.

En undersøgelse fra analysecenteret Vive viser, at kun én procent af akademikerforældre ønsker, at deres børn får en faglært uddannelse.

Men det er formentlig ikke alle akademikerforældre, der siger det højt over aftensmaden.

Undersøgelsen understreger også, at højtuddannede forældre ofte har meget klare forventninger til deres børn fremtidige uddannelsesvalg.

Ret flov

TV 2 Kosmopol har talt med en mor og hendes søn, Ditte Friis og Sebastian Johansen.

Moren er akademiker og havde - uden at sige det - forestillet sig, at hendes børn også skulle på universitetet.

Men sønnen ville det anderledes. Han ville være købmand i Rema 1000 og blev det som 24-årig.

Moren blev overrasket, da han som 20-årig fortalte om sin drøm.

- Det er jeg faktisk ret flov over. De unge mennesker i dag, de har så mange andre muligheder, de kan forfølge, som er mere spændende end universitetet. Det kan bare nogle gange være svært at se ud over den ramme, man selv kender, siger Ditte Friis til TV 2 Kosmopol.

Derfor vil Ditte Friis og Sebastian Johansen gerne fortælle historien. I håb om, at forældre vil lytte mere til, hvad deres børn rent faktisk gerne vil.

Det er et budskab, som Charlotte Diamant er enig i.

- Forældrene ser bekymringen som noget positivt og vil sige, at de bare sørger for at hjælpe deres barn til at få de bedste muligheder. Hvis man selv er akademiker, er de bedste muligheder jo, at barnet også skal gå på universitetet, siger hun.

Men det kan føre til konflikter, hvis forælderen har en for tydeligt defineret plan for barnets fremtid, fortæller Charlotte Diamant.

- For nogle glemmer at se, hvad er det for en type barn, de har foran sig, siger hun.

Indre pres

Maja Vain Gilbert er ungdomspsykolog og stifter af UngTerapi, og hun oplever, at forventninger fra forældre fylder for unge - især de uudtalte.

- Det er ikke længere som i gamle dage, hvor faren sagde, at du skal være skomager ligesom mig. De unge, jeg taler med, oplever det mere internaliseret, siger hun.

Hvis forældre har en meget klar forventning til børnenes uddannelsesvalg, kan det skabe "et indre spændingsforhold".

- Især også, når det er uudtalt, fordi så kan vi ikke rigtig tale om det.

Maja Vain Gilbert oplever også, at presset har fået et nyt ansigt i forhold til tidligere. Engang skulle der ikke meget til, før et barn kunne overgå deres forældre i uddannelsesniveau.

- Nu har vi en forældregeneration, hvor der er utroligt mange akademikere, og så er det svært for børnene at overgå forældrene i antal år i uddannelse, siger hun.

Det kan påvirke ikke bare barnet, men også forældrene.

- Det kan skabe en følelse af ikke at kunne tilfredsstille drømmen om, at ens børn skal overgå en, eller i hvert fald kunne det samme som en selv. Det medfører noget pres for en ung generation. Man kan som ung faktisk føle, man går lidt tilbage i socioøkonomisk status i forhold til sine forældre.

Bekymrede forældre

I flere tilfælde oplever Charlotte Diamant, at forventningerne allerede træder ind i børnehavealderen.

- Det sker ud fra en tanke om, at hvis ikke de klæder dem på nu, så bliver de i gåseøjne ikke til noget, siger Charlotte Diamant.

- Nogen starter i børnehavealderen, fordi de er bekymrede over, at børnene ikke trives i det sociale, og det starter en kaskade af "hvad nu hvis". Hvis nu de bliver udelukket af fællesskabet, så kommer de i mistrivsel, og så kan de ikke koncentrere sig om at lære senere. Så får de dårlige karakterer, så kan de ikke komme ind på den uddannelse, forældrene mener, de skal have, siger hun.

Charlotte Diamant kan godt sætte sig ind i, hvordan forældres meget klare forventninger bliver formet.

For det handler i sidste ende om, at forældrene selvfølgelig vil dem det bedste.

- Forældres egen vej gennem livet har måske været kringlet og bøvlet, og så vil de gerne gøre vejen smooth for deres børn.

Det er bare ikke sikkert, at det er den samme vej gennem livet og samme endemål, som barnet ønsker.

Derfor bør forældre sætte ind på en anden måde.

- Man skal se barnets ressourcer, og anerkende de områder, hvor barnet ikke er særlig stærkt. Så det handler om, at barnet selv mærker, hvad de er gode til, hvad de har det godt med, og hvad de godt kan lide.

I den afdeling er der en anden pointe, hun gerne vil give videre.

- Man skal ikke nødvendigvis gå med det, man er bedst til. Men det, man godt kan lide.