Laver opfindsomt smørrebrød: 13-årig slog professionelle kokke i konkurrence

13-årige Theodor Hellesen håber, at han kan inspirere andre børn til at lave mad, og så drømmer han stort!

Smørstegt kulmule, grov ærtepuré, sauce tartare, tørrede tomater og urter fra haven.

Det er elementerne i det stykke smørrebrød, 13-årige Theodor Hellesen vandt med i konkurrencen 'Danskernes bedste smørrebrød' i Tivoli.

En konkurrence i forlystelseshaven der var lavet i samarbejde med rugbrødsproducenten Schulstad  - med deltagelse af blandt andre køkkenchef Hanna Van Engeland fra Café Ragnarok og Teddy Bilbo, der er kok på Cuisine ét Florie.

quote Jeg vil gerne være køkkenchef i min egen restaurant, hvor jeg kan udvikle ting og måske blive kendt for at lave mad.

Theodor Hellesen

De voksne professionelle kokke måtte dog se sig slået, da Adam Price, der var en af dommerne i konkurrencen, udråbte den yngste finalist til vinder.

Theodor Hellesen bruger enormt mange timer i køkkenet i familiens hus i Hørsholm. Alle hans kreationer er samlet på Instagram-profilen @the_restaurant_2007.
Theodor Hellesen bruger enormt mange timer i køkkenet i familiens hus i Hørsholm. Alle hans kreationer er samlet på Instagram-profilen @the_restaurant_2007.

-  Theodor vandt jo ikke, fordi han er et 13-årigt barn, men simpelthen fordi vi valgte at sige, at det her skal være et rigtigt stykke smørrebrød, som man skal kunne skære og spise. Alle elementerne skal være veltilberedte, og det skal hænge sammen, fortæller Adam Price og fortsætter:

- Og det gjorde det altså hele vejen igennem for Theodor, lød begrundelsen fra den kendte tv-kok og restaurationsejer, der faktisk - efter eget udsagn - ikke var meget for at give prisen til et barn. 

Danskernes Bedste Smørrebrød

Konkurrencen om danskernes bedste smørrebrød blev afholdt af Schulstad i samarbejde med Tivoli. Alle har haft mulighed for at deltage, og mange danskere har da også sendt deres bud på Danmarks bedste smørrebrød ind til konkurrencen.


I sidste ende var det dog kun fem finalister, der slap igennem nåleøjet og blev inviteret ind i Tivoli for at kreere deres eget signatursmørrebrød, som dommerne Adam Price, Stig Rossen, madanmelder for Børsen, Ole Troelsø, gastronomisk chef på Gemyse og Marketing & Innovation Director hos Schulstad, Trine Søndergaard, skulle bedømme. 

Den 13-årige vinder håber, at han fremover kan inspirere andre børn til at lave mere mad. Og så drømmer han om, at han en dag kan åbne sin egen restaurant, hvor han kan fortsætte med at udvikle nye madkoncepter.

- Jeg vil gerne være køkkenchef i min egen restaurant, hvor jeg kan udvikle ting og måske blive kendt for at lave mad, fortæller Theodor Hellesen til TV 2 Lorry.

Du kan møde det unge madtalent i videoen øverst i artiklen, hvor han tilbereder sin helt egen signaturmad: "Gilleleje a la Theodor".

Siden konkurrencen har Theodor Hellesen været i fuld gang med at udvikle et nyt smørrebrød, der skal nyfortolke den klassiske ret stegt flæsk med persillesovs. Flæsken er både blendet og hakket, ligesom persillen er kommet på creme og rødbederne er lynsyltede.
Siden konkurrencen har Theodor Hellesen været i fuld gang med at udvikle et nyt smørrebrød, der skal nyfortolke den klassiske ret stegt flæsk med persillesovs. Flæsken er både blendet og hakket, ligesom persillen er kommet på creme og rødbederne er lynsyltede.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik