To ugers eftersøgning i det københavnske værtshusmiljø har natten til lørdag givet resultat for politiet.
Læs også: Mand stukket i halsen på Nørrebro
En 33-årig mand, der mistænkes for at ville dræbe en anden den 6. februar, er blevet anholdt.
- Vi har haft nogle udfordringer ved at få ham indkredset, fortæller Gunnar Nørager, den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi, til Ritzau.
Se flere billeder på Localeyes.dk.
Men ved et-tiden natten til lørdag blev den efterlyste altså spottet af betjente, der var ude i miljøet.
Mistanken er, at han tidligt om morgenen 6. februar snittede en 40-årig mand i halsen.
Om det var med en kniv eller en knust flaske, ved politiet lørdag formiddag endnu ikke med sikkerhed.
- Det er sket med en ukendt skarp genstand, siger Gunnar Nørager.
Det farlige angreb skete ved Café Louise på Nørrebrogade i København. Offeret er en mand på 40 år.
Læs også: Politiker efter knivstik: Der må kigges kritisk på bevilling
Netop dette værtshus har i tidens løb lagt adresse til en stribe grove voldshandlinger.
Cafeen har åbent om natten, efter at de øvrige beværtninger i området har lukket.
Lørdag formiddag vil den anholdte blive fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København.
Umiddelbart kendes hans holdning til sigtelsen om drabsforsøg ikke.
OPDATERING:
Den 33-årig er lørdag blevet varetægtsfængslet 26 dage.