Anden gang på to uger: Fængselsbetjent ramt med dåse i sok

Fredag aften blev en fængselsbetjent overfaldet med en metalgenstand i Københavns Fængsler.

To gange på to uger er en fængselsbetjent blevet overfaldet af en fange i Københavns Fængsler. 

Det er bandegrupperingen LTF, der har stået bag en række overfald på fængselsbetjente, skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.  

Fængselbetjenten blev ramt på skulderen af en metalgenstand, da han blev overfaldet af fangen.

Ifølge nyhedsbureauet Ritzau havde fangen puttet en konservesdåse i en sok og brugte den som våben. Fængselsbetjenten er rystet, men har det efter omstændighederne godt.

Fangen er nu blevet overført til Politigårdens Fængsel. 

Vil stoppe salg af metalkonserves

Det er kun omkring to uger siden, en fængselsbetjent sidst blev overfaldet ved at bruge konserves som våben. Sidst var det en dåsetun puttet i en sok, der blev brugt.

Der må gøres noget ved problemet, mener formanden for Fængselsforbundet. 

“Kriminalforsorgen må sætte alt ind for at stoppe disse voldsmænd. Vi har at gøre med en gruppe, som helt bevidst prøver at sætte sig magten. Der bliver nødt til at være mandskab nok til stede, til at ingen risikerer at bliver overfaldet bagfra”, udtaler Kim Østerbye, formand for Fængslesforbundet i pressemeddelelsen. 

Hændelsen fredag aften er blot en af flere, hvor fængselsbetjente er blevet overfaldet med metalgenstande, der er blevet købt af de indsatte i fængslerne. Derfor vil Kim Østerbye nu have sat en stopper for salget af metalkonserves til de indsatte. 

Artiklen er opdateret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik