Det var falsk alarm, da en ukendt person klokken 09.27 indgav en bombetrussel mod Fogedretten i København.
Det oplyser Københavns Politi via Twitter.
Politiet evakuerede fredag formiddag Fogedretten i Hestemøllestræde 6 i København. De omkringliggende veje blev også evakueret.
Københavns Politis bombehunde blev sat ind i fogedretten 10.50.
Klokken 12.20 annoncerede politiet via Twitter, at hundene ikke havde fundet en bombe.
Københavns Politi kan endnu ikke fortælle, hvem der stod bag bombetruslen - eller hvad motivet bag truslen var.