Borgmestre fra 96 af verdens ledende klimabyer skal i efteråret 2019 mødes i København til klimatopmøde, det skriver DR.
København er nemlig valgt som vært for C40 Mayors Summit. Et værtsskab som hovedstaden vandt foran Dubai og Washington DC.
- Det er en stor anerkendelse af vores klimaindsats. Topmødet vil sætte klimaindsatsen øverst på dagsordenen og inspirere hele verden med Københavns grønne løsninger”, siger overborgmester Frank Jensen, Soc. Dem., i en pressemeddelelse.
Den grønne dagsorden
C40-topmødet i København vil have fokus på, hvordan byerne kan være med til at opfylde Paris-aftalens målsætninger - herunder en reduktion i drivhusgasser på 40 procent, sammenlignet med niveauet i 1990 - gennem grøn omstilling og klimatilpasning.
Men modsat landenes klimatopmøde, det seneste COP15 for eksempel, handler C40 ikke om at sætte nye mål og aftale strategier, men om at levere konkrete resultater, siger professor i klimaforandringer og administrerende direktør for forskningsinstituttet Nansencentret i Bergen, Sebastian Mernild til DR.
- At gå fra en strategisk plan til rent faktisk at gøre noget ved det, der er meget langt. Der kan sådan et møde her være med til at konkretisere, siger han.
Dét skal der ske
C40 byerne har sammen skrevet det såkaldte Deadline2020 program, der er en analyse over, hvordan C40 byerne kan møde Paris-aftalens målsætninger. En af de målsætninger som C40 byerne skal møde, er blandt andet at have sænket den individuelle borgers CO2 udledning.
Inden 2030 skal CO2 aftrykket per indbygger være reduceret til 2,9 ton.
I sin ansøgning om at blive vært for C40 i 2019, har København netop fremhævet Deadline2020 programmet og nødvendigheden af en hurtig implementering af CO2-reducerende indsatser.
Det bliver altså den samlede mission for klimatopmødet i København: at gøre det synligt og konkret, hvordan man accelerer klimaindsatsen. Igennem en række master classes, talks og workshops, skal de mere end 1.000 delegerede fra blandet andet Paris, Tokyo, New York og Singapore mødes og drøfte byernes klimaindsats.
Konkret har København spillet ind med fire masterclasses, der inviterer borgmestre og deres embedsmænd på en inspirationstur rundt i København. Programmet er et udspil, som kommunen håber kan blive udvidet til 2019.
- Når borgmestrene kommer til byen følges de med deres embedsmænd. Vi vil gerne vise det tekniske bag vores grønne løsninger frem og lave nogle mere dybdegående aktiviteter, så de kommer hjem med en mere omfattende forståelse for de løsninger, der blevet arbejdet med i København. Dermed bliver det nemmere for dem selv at gå hjem og implementere det, siger Ida Bigum Nielsen, programchef for C40 2019.
Dét vil København vise frem
1. Hvordan man kombinerer storby-natur med gode tekniske løsninger
Skybrudssikring bidrager til en grønnere by. Her er Skt. Kjelds kvarteret på Østerbro et eksempel på, hvordan man er lykkedes med at kombinere grønne oaser med skybrudsarbejde. Ligeså er Sankt Annæ plads bag skuespilhuset, som også kan fungere som klimasikring ved skybrud, hvor man både kan opmagasinere nedbør, så kloaknettet ikke overbelastes, og hvor man kan adskille regnvand og spildevand og kun lede rent vand ud i havnen.
2. Hvordan moderne energisystemer reducerer CO2 udledning
Her vil kommune fremhæve Energi laboratoriet, også kaldet EnergyLab, i Nordhavn. Den nye bydel i Nordhavnen bliver netop anlagt som et low-impact kvarter, hvor man har fokus på at tænke energihåndtering ind i hele konstruktionen af det nye kvarter.
3. Frie og kreative partnerskaber med det private
Ifølge Københavns kommune, får byen meget ros for at tænke bredt engagement fra starten.
Programchef for C40 klimatopmødet siger:
- For at nå målet i klimaplanen om en CO2 neutral hovedstad, er det nødvendigt for byen at investere i partnerskaber, der kan hjælpe os, uden at vi definerer løsningerne på forhånd. I internationale sammenhænge er det ret unikt. Andre steder i verden har man stor berøringsangst i forhold til at invitere det private erhvervsliv i dialog, siger Ida Bigum Nielsen.
Kommunen vil fremhæve EnergyLeap samarbejdet, hvor man som en del af klimaplan 2025, vil være CO2-neutral i 2025. Her vil man blandet andet skabe en fælles ambition med det private om, at mindske det energiforbrug, der kommer fra bygninger.
4. Gør cyklen til førstevalg
Det foreløbigt sidste punkt kan ikke komme bag på nogen, for hvis der er noget københavn kan blære sig med, er det cyklerne. Her vil kommune dog bruge tid på at diskutere udgangspunktet. For som Ida Bigum siger:
- Kiggede man udover København i 90’erne, havde ingen regnet med at København skulle blive en cykelby.
Her vil man vise, hvordan investeringer i cykelinfrastruktur, har påvirket den hverdagspraktiske adfærd, og både lokalt og nationalt har skabt vilkår for, at cyklen bliver et både hurtigere, nemmere og billigere transportmiddel.
