En unik samling smykker fra en privat smykkesamling skal på auktion hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Smykkerne er designet af den danske guldsmed Willy Jagert for juveleren A. Halberstadt.
Det er en privat samling, der består af 16 smykker.
Der er smykker til både kvinden og manden i samlingen. De mest kostbare genstande i samlingen er en slipsenål og tilhørende manchetknapper. De er hver især vurderet til 250.000 kroner.
- Den danske guldsmed Willy Jagert er ikke så kendt i den brede offentlighed, men han var en anerkendt designer. Han startede sin karriere hos Georg Jensen i 1960’erne, hvor han vandt De Beers Diamonds International Awards i 1969, den mest prestigefulde pris inden for smykkehåndværk og -design, der svarer til filmbranchens ”Oscar”", siger Julie Gram, leder af smykkeafdelingen hos Bruun Rasmussen i pressemeddelelsen.
Samlingen er fra 1980-2000´erne.
Smykkerne skal under hammeren d. 2. marts.