Politiet eftrlyser spinkel mand efter røveri i Nansensgade

En mindre købmandsbutik blev onsdag aften udsat for et røveri. En ung ekspedient blev truet med et oversavet jagtgevær. Politiet leder efter gerningsmanden.

Onsdag aften truede en mand den unge bag disken i en købmandsbutik på Nansensgade med et oversavet jagtgevær.

Gerningsmanden slap væk med nogle tusind kroner, oplyser politiet til Ritzau.

Manden havde jagtgeværet med sig i en rygsæk.

- Han spørger først efter nogle cigaretter, og da ekspedienten vendte ryggen til, trak han det oversavede jagtgevær frem og råber, at han vil have alle pengene, siger Sajjad Haider, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi.

Det lykkedes røveren at stikke af med mellem 3000 og 4000 kroner.

Manden slap væk til fods i retning mod Åboulevarden.

- Vi har et signalement af manden, der lyder på, at det er en dansk mand, spinkel af bygning på cirka 25 år. Han er mellem 185 og 190 centimeter høj og var iført en mørkegrøn hættetrøje eller hættejakke og mørke solbriller, siger Sajjad Haider.

Politiet fik anmeldelse kl. 20:56.

Der var både andre ansatte og kunder i butikken, da røveriet fandt sted.

Ekspedienten har det efter omstændighederne godt.

- Den unge pige er rystet over det. Det var hende, der sad ved kassen og havde kontakt til manden. Der var cirka tre ansatte på arbejde på det tidspunkt, men de andre var ikke involveret, siger efterforskningslederen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik