Virksomhed snød brudepar for bryllupsfest

Mark Dillonaier og Michelle Jeanett betalte 27.185kr for en bryllupsfest. Nu er stedet lukket, og parret står magtesløs tilbage.

Der var lagt op til den helt store bryllupsfest til september for Mark Dillonaier og Michelle Jeanett på Ocean Club ved Sundkrogskaj på Østerbro i København. Siden februar havde parret valgt alt lige fra vinmenuen til pynt i samarbejde med stedet. De manglede bare at sende invitationer ud, men så mistede de kontakten til Ocean Club. Nu er både bryllupsfesten og pengene væk.

I maj betalte Michelle Jeanett og Mark Dillonaier 27.185 kr for hele deres bryllupsfesten. Parret kunne få rabat og gratis fotograf eller DJ, hvis de betalte på forhånd. Efter betalingen bliver kommunikationen med Ocean Club dårligere og dårligere, fortæller Mark Dillonaier:

-Fra vi har betalt, til vi skal til test-smagning, er kommunikationen mangelfuld. Vi prøver at kontakte dem et par gange om måneden, men det tager lang tid at få et svar og svarene er mangelfulde. Jeg tænker bare, at de har svært ved at svare, fordi de er populære, siger han. 

Det er først, da parret ser et Facebook-opslag om, at Ocean Club er anmeldt til politiet for bedrageri af et andet par, at de opdager snyderiet og selv anmelder virksomheden: 

- Vi tænkte, at det nok bare var én, der havde haft en dårlig oplevelse. Jeg gik så ind og læste anmeldelser på Trustpilot.com, og der går det op for mig, at den er god nok. Det hele er tabt, siger Mark Dillonaier.

Flere er blevet snydt

Flere par fortæller på hjemmesiden Trustpilot.com, hvor kunder vurderer deres oplevelse med forskellige virksomheder, at de også har betalt for et bryllup på Ocean Club, som ikke bliver afholdt. Ifølge Mark Dillonaier er der yderligere 12 par med samme oplevelse:  

- Jeg går i chok. Vi har lige været til test-smagning, og alt var, som det skulle være. Det var super professionelt det hele, og det ville blive så godt. Og så bliver jeg vred og ked af det. For det er jo en af de største dage i ens liv, der bliver taget fra en. Alt det arbejde, vi har lavet, er gået tabt. Alt var i orden, og nu kunne vi slappe af og vente på at holde en fantastisk dag sammen med vores familie og venner. Og lige pludselig vender det 180 grader.

Selvom Ocean Club er lukket, så kan deres hjemmeside stadig benyttes.
Selvom Ocean Club er lukket, så kan deres hjemmeside stadig benyttes.
Foto: Screenshot

Ifølge Mark Dillonaier, fortæller hans bank i dag, onsdag d. 7. marts, at pengene muligvis helt eller delvist vil blive betalt tilbage, men pengene vil være låst i op til fem måneder, hvis de får noget tilbage. Derfor bliver brylluppet til september en lidt anden størrelse.

- Vi har en lille opsparing, vi kan tage noget af til det nye bryllup, som ellers skulle gå til en bryllupsrejse, som vi bliver nødt til at aflyse. Det eneste vi har tilbage er en brudekjole og en tid i kirken. Vi skal nok holde bryllup, om det så bliver et telt i haven i stedet for.

Her er Ocean Clubs svar til TV 2 Lorry

Vi har både onsdag og torsdag forsøgt at kontakte Ocean Clubs direktør, Simone Gregersen, for at få et svar på, hvad der foregår og om de kommende brudepar får deres penge retur. Først torsdag eftermiddag sender direktøren dette svar til os i en sms: 

Alt kontakt i denne sag foregår til politiet og Kontant (DR program, red.).

Selvom Mark Dillonaier og hans forlovede nok skal få afholdt et bryllup, har de stadig svært ved at forstå, hvad der er sket: 

- Hvordan er de gået fra et fantastisk renomme til at bedrage folk og tage deres penge. Kan vi overhovedet stole på andre? Hvis vi skal finde et andet sted, er jeg ikke tryg. Det er ens tillid til folk, der har fået et knæk.

Vi har i dag, onsdag d. 7. marts, forsøgt at få en kommentar fra Ocean Clubs direktør, men det har ikke været muligt. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik