De har ligget der siden 1894 – men nu skal de graves op

De fleste københavnere har stensikkert set dem. For siden 1894 har de to bølgebrydere ligget som en fast del af udsigten fra København.

De har ligget som et værn, der har sikret Københavns kajkant mod voldsomt vejr og dermed gjort, at skibe har kunnet lægge til i sikkerhed, at passagerer sikkert kan komme af og på, og handelsskibe har kunnet losse og laste i ro og mag.

- Bølgebryderne rundt om Trekroner er en vigtig del af Københavns historie, og deres funktion har været uundværlig. Bølgebryderne er jo i virkeligheden et af grundlagene for, at man overhovedet kan have en havn, siger museumsinspektør ved Museet for Søfart Thorbjørn Thaarup.

Men i sidste uge begyndte By & Havn at fjerne stenene fra de tilsammen over 900 meter lange bølgebrydere.

For selvom klimaforandringer kun medfører større bølger, så er bølgebryderne ved at blive overflødige. Anlægget af den kunstige halvø Lynetteholm er nemlig så langt, at omkredsen af den langsomt vokser sig op over vandoverfladen, og dermed kommer Lynetteholm til at virke som en gigantisk bølgebryder.

- Lynetteholm kommer til at have en endnu større bølgebrydende effekt, end de bølgebrydere vi nu fjerner. Særligt fordi Lynetteholm også tager højde for, at havvandet i de kommende år formentlig kommer til at stige, siger direktør i By & Havn Anne Skovbro.

Selvom hun er bevidst om, at bølgebrydernes funktion altså består i Lynetteholm, så er det med en smule vemod, at hun ser, de nu bliver fjernet sten for sten.

- Det kilder en lille smule i maven at flytte på noget af den historie, der ligger i de bølgebrydere, siger hun.

Anlagt i 1894 for at sikre handel i den nye frihavn

Bølgebryderne blev anlagt samtidig med hele Københavns Frihavn, og begge dele stod færdig i 1894.

- Frihavnen blev bygget i 1890'erne, da damprevolutionen er i fuld gang. Kulimporten eksploderer, brugen af elektricitet eksploderer, og København skal ligesom med på den her bølge af modernisme, og det sker altså ved at anlægge frihavnen, siger museumsinspektør Thorbjørn Thaarup.

- Frihavnen var en pulserende havn, hvor det myldrede med mennesker, og hvor der kom varer til fra nær og fjern. Der kom frugter fra Sydamerika, kul fra England, og der kom bilreservedele fra USA. Og tilsvarende var det her, at ting fra Danmark blev skibet ud i verden, siger Thorbjørn Thaarup.

- Frihavnen var et sted, som i den her damprevolution, og dermed også elektricitetens tidsalder, lokkede international handel til København, og som også gjorde, at københavnerne kom ud i verden. For det var også her, amerikadamperne lagde til, siger Thorbjørn Thaarup.

80.000 tons sten skal genbruges

De to bølgebrydere på hver sin side af Trekroner Fort måler tilsammen lidt over 900 meter i længden.

Bølgebryderne ligger på mellem to og seks meters dybde, og det forventes, at der kan graves 80.000 tons sten op, som så kan bruges til at anlægge Lynetteholms perimeter.

- Grunden til, at vi nu piller bølgebryderne op, er, at vi så kan genbruge stenene og dermed ikke skal ud og anskaffe dem på ny. Vi forventer, at vi kan få 50 millioner kubikmeter sten fra bølgebryderne til Lynetteholm. Det giver en stor CO2-besparelse, at vi på den måde kan genbruge dem, i stedet for at skulle hente en tilsvarende mængde sten i Norge, siger By & Havns Anne Skovbro.

Selvom det lyder af mange sten, så er det kun en brøkdel af, hvad der i alt skal bruges til Lynetteholm. Alene til anden fase af perimeteropbygningen, altså den del man er i gang med nu, skal der bruges 3.100.000 tons sten. Altså væsentligt mere end de 80.000 tons man håber at kunne grave op fra de nuværende bølgebrydere.

Historiker ville gerne bevare bølgebryderne

På Museet for Søfart har Thorbjørn Thaarup forståelse for, at bølgebryderne nu forsvinder. I hvert fald sådan rent praktisk. Men han begræder det alligevel, for de har haft en stor betydning for udviklingen af København.

- Jeg kan godt ærgre mig over, at de her samfundets arbejdsheste, altså de lidt mere anonyme konstruktioner ofte bare bliver revet ned. Og så er det alle de fine gamle ting, der bliver bevaret, siger Thorbjørn Thaarup.

- Derfor håber jeg selvfølgelig, at vi som samfund også blive bedre til at bevare nogle af de ting, som er lidt som bølgebryderne, altså sådan nogle af de lidt mere anonyme værker, som man ikke tænker så meget over i dagligdagen, men som har udført en meget vigtig rolle i samfundet.