Denne artikel er redigeret d. 9. dec. for at tydeliggøre kronologien i de politiske beslutninger.
Oranje er 120 år gammel og ligger i Nyhavn, hvor skibet bidrager til det maritime miljø. Jørgen Kragh kæmpede fire år for at få alle tilladelser på plads, så han kunne åbne restaurantskibet.
For at få økonomien til at løbe rundt har han stillet et par caféborde langs kajen. Men det må han ikke, for det er kajkantzone.
- Kommer de og fjerner det, så siger vi: Fint, det tager vi en retssag på! Taber vi retssagen, så er vi skredet, slut, siger Oranjes ejer, Jørgen Kragh.
Fire års kamp
Jørgen Kragh flyttede Oranje til Nyhavn fra Svendborg i 2016. Forud lå en fire år lang proces, hvor Jørgen skulle dokumentere, at Oranje havde de kvaliteter, der forventes af et skib, der kan få lov til at ligge på den fine adresse i Nyhavn.
- Jeg har skulle dokumentere, at det var et bevaringsværdigt fartøj. Jeg har skullet dokumentere, at det er et rigtigt skib, der er sødygtigt. At størrelsen er indenfor kommuneplanen. Byggetilladelse hos teknisk forvaltning, tilladelse fra Skibstilsynet og endelig skulle jeg have tilladelse fra fredningsnævnet, siger Oranjes ejer Jørgen Kragh.
Blandt det Jørgen Kragh også skulle dokumentere var, at Oranje kunne bidrage til det kulturhistoriske maritime miljø i området. Oranje er bygget i 1898, og er Danmarks fjerdeældste veteranskib.
- Det her er jo et skib, der har ligget her i gamle dage. Et af den slags, der kom med fragt, siger Oranjes ejer, Jørgen Kragh.
På røv og albuer i Svendborg
Da det endelig lykkedes at få lov at ligge i Nyhavn, var Jørgen glad. Men Jørgen havde ikke undersøgt, hvad der lå af politiske beslutninger for området.
Politikerne havde lavet en lokalplan for området. Og inden da, i 2009, havde politikerne vedtaget en byrumsstrategi, der sagde at området ved kajen skulle holdes frit for løst inventar til kommercielt brug.
- jeg havde vendt ryggen til og lå på røv og albuer i en skibsdok ovre i Svendborg og gjorde skibet klar med alt muligt - fordi det skulle jo være ordentligt, når man kommer til den store by - siger Jørgen Kragh.
Ifølge lokalplanen er der kajkantzone fra bolværket og tre komma to meter ind på kajen. Derfor fik Jørgen Kragh besked på at fjerne borde og stole.
- Jeg tænker shit! Men jeg gør selvfølgelig, hvad de sige og tænker: Det løser sig nok hen ad vejen, vi må jo finde ud af det. Det er god gammel sømandsregel nummer et: Lige meget hvad - få trosserne i land, og så tager vi den derfra, siger Oranjes ejer Jørgen Kragh.
Omsætningen røg
Men det løste sig ikke:
- Altså vi taber jo vores omsætning fuldstændig!
I Nyhavn står udendørsserveringen nemlig for en meget stor del af omsætningen. Et forrygende sommervejr gjorde situationen endnu værre.
- Solen gjorde jo, at folk ikke ville indenfor. Det var jo ikke nogen mennesker indenfor nogen steder. Alle sad udenfor, og sådan skal det jo være, det er jo herligt, siger Oranjes ejer, Jørgen Kragh.
Derfor traf Jørgen Kragh en rask beslutning.
- Nu sætter vi borde og stole op igen, siger Jørgen Kragh.
Min egen skyld
Uanset hvor sagen ender, så erkender Jørgen Kragh, at han selv har dummet sig under vejs.
Burde du ikke have holdt øje med den der lokalplan. Er det ikke din egen skyld?
- Jo kraftedderme er det så!
Men hvis du erkender det, skal du så ikke bare overholde reglerne ligesom alle andre?
- Jo selvfølgelig skal jeg overholde reglerne. Men det er jo ikke forbudt i et demokratisk samfund, at sige: De regler her fungerer dårligt i praksis, skulle vi ikke lige tilpasse dem til virkeligheden! Kommunen vil jo også gerne have, at skibet ligger her. Jeg er jo nærmest blevet inviteret til at komme. Hvorfor skulle vi så ikke hjælpe dem med at opfylde den målsætning, at tingene kan virke i praksis, siger Jørgen Kragh.
Civil ulydighed
Men efter cirka en måned kom der et brev fra kommunen.
- Så kommer de jo med et påbud: Halløj, du må ikke have det der. Fjern det! Det overhører jeg. Civil ulydighed! Jeg siger: Vi skal i retten med det her, vi skal ikke bare klappe sammen, fortæller Jørgen Kragh.
Det er jo ikke forbudt i et demokratisk samfund, at sige: De regler her fungerer dårligt i praksis, skulle vi ikke lige tilpasse dem til virkeligheden!
Ifølge Københavns Teknik-og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen er det nødvendigt med regulering.
- Jeg synes, at det er en god ide, at vi begrænser, hvor der er udeservering, og at vi også bruger byen på andre måder end at skulle betale for en dyr kop kaffe eller en dyr øl, siger Ninna Hedeager Olsen, Teknik-og Miljøborgmester, København (Enhedsl.)
Jørgen Kragh har dog også opbakning blandt politkerne på Københavns Rådhus, det kan du læse om i denne artikel:
I den undersøgelse TV 2 Lorry har lavet med TV 2 og de øvrige regionale stationer, nævner flere af landets borgmestre, at netop lokalplaner er noget af det, der kan give konflikt med borgerne.
Politi: Jørgen, du skal fjerne det der!
For Jørgen Kragh stoppede sagen ikke med, at han nægtede at adlyde kommunens påbud. Tværtimod den spidsede til.
- Så kommer de kraftedderme med politiet. Så siger politiet - venligt politi vi har - Jørgen, du skal fjerne det der. Når kommunen siger, du skal fjerne det, så skal du fjerne det. Færdig! Så siger jeg: Nej, når politiet siger, jeg skal fjerne det, så fjerner jeg det! Siger Jørgen Kragh.
Politiet giver også Jørgen Kragh et bødeforlæg, som han straks arkiverer lodret.
- Jeg nægtede at betale, og vi går i retten! Sådan er det, fortæller Jørgen Kragh.
Vil tvinge kommunen til at lægge sag an
Jørgens mål er, at hans kamp imod reglerne får tvunget bolden over på kommunens bord .
- Jeg skal tvinge kommunen til at anlægge sag imod mig for brud på planloven, siger Jørgen Kragh.
I retten skal kommunen forklare og føre bevis for årsagerne til, at Jørgen ikke lever op til den lokalplan, der er gældende.
- Så kan vi få en diskussion om lokalplanen, siger Jørgen Kragh.
Hvis han taber i retten, så vil han gå til politikerne på rådhuset med rettens begrundelse for, hvorfor han har brudt lokalplanen. Han vil bede dem om at ændre lokalplanen, så Oranje fortsat kan ligge i Nyhavn. Med borde og stole foran.
- Vi skal have ændret selve spillereglerne, som embedsmændene på rådhuset er tvunget til rette sig efter, siger Jørgen Kragh.
Hvis det ikke skulle lykkes for Jørgen Kragh at vinde over reglerne, så tager han det som en ægte kaptajn. Sidste mand der forlader skibet.
- Vi fiser ikke ud. Vi går ned med blafrende faner og rygende kanoner! Sådan skal det være slut prut!
