Bogklubben er tilbage - men man behøver ikke læse for at være med

”Lykkelige mennesker læser bøger og drikker kaffe”

Sådan lyder et slogan i boghandlen Thiemers Magasin på Vesterbro i København.

Og måske er der noget om snakken. I hvert fald er andelen af danskere, der læser dagligt eller næsten dagligt, på sit højeste i 30 år.  

Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik om danskernes kulturvaner.

Læselysten er dog ikke isoleret til vort lille kongerige.

Skønlitteratur er blevet en global trend; popsensationen Dua Lipa har startet sin egen bogklub, Vogue har erklæret bogen for tidens mest sexede accessory og TikTok-fænomenet #BookTok, hvor bogentusiaster deler deres læseoplevelser med hinanden, har over 370 milliarder (!) visninger.

Bogen tilbyder – i modsætning til andre trends – et simpelt og autentisk rum, som mange efterspørger i en tid, hvor verden kan føles uoverskuelig. Sådan lyder det i en tendensanalyse i Forbes.

En befriende følelse

Det samme mener kulturjournalist og vært på Politikens podcast 'Poptillægget', Lucia Odoom, der den 15. oktober slår dørene op til en spritny bogklub i Politikens Boghal.

– Jeg tror, at læsning tiltaler mange, fordi det tilbyder et rum, hvor man kun kan være der. Hvis man ser tv, kan man også være på sin telefon, men hvis du læser, kan du kun lave dét, og det tror jeg, er en meget befriende følelse for mange.

Den analyse deler også Sanne Caft, der er chef for Hovedbiblioteket i København.

Her har man på lidt over to år oplevet en stigning på over 400 procent i antallet af bogklubber. Samme tendens gør sig gældende på Københavns øvrige biblioteker, så der i skrivende stund tilsammen er 166 bogklubber.

– Det er helt fantastisk at se! Vi har ugentligt nye læseklubber, der etablerer sig – og det på tværs af både unge og ældre, mænd og kvinder. Der er noget eskapistisk i det at læse, som jeg tror tiltrækker mange, og så det med, at man samtidig kan dele oplevelsen med andre efterfølgende.

En bogklub, hvor man ikke behøver at læse

Boomet i bogklubber betyder også, at Københavns Biblioteker i stigende grad har fokus på at købe mange eksemplarer af den samme bog, så der er nok forsyninger til de læselystne.

Der skal være noget til alle, for bogklubberne er varierede i deres fokus og mødes om alt fra marxisme og klimakamp til Shakespeare, feel good romance og ”modbydelige bøger”, fortæller Sanne Caft.

– Det vidunderlige ved en bogklub er, at man kan mødes forudsætningsløst. Man behøver ikke at være ekspert eller have læst dansk på universitetet. For mange handler det blot om at mødes og dele en oplevelse, en personlig følelse eller tanke. Det er tilgængeligt for alle.

Tilgængelighed er også grundstenen i Poptillæggets nye bogklub, der netop slår sig op på at være ”for alle”.

Bogklubben kombinerer bogsnak med forfatterinterview, og derfor er det heller ikke et krav, at man har læst bogen, der bliver diskuteret. Klubben er ligefrem for dem, der er trætte af ”pligtlæsning og tunge diskussioner”.

Tager det ikke hele princippet ud af en bogklub, at man ikke behøver at have læst bogen?

– Nej, for jeg synes ikke læsning skal være en pligt. For mig er læsning ikke skole, det er et sted, hvor man kan være mere umiddelbar. Man må gerne indrømme, hvis man ikke forstod det hele, og man må gerne deltage, hvis man ikke har læst, men bare vil lytte med.

Den nye løbeklub?

Faktisk er det en del af befrielsen, at man ikke behøver at have læst bøgerne, mener Lucia Odoom, der af samme grund insisterer på, at bogklubsdillen ikke må gå hen og blive den ”nye løbeklub”.

For der er tale om en dille, vedkender hun.

Det er blevet ”trendy” at læse, men hun håber ikke, at det betyder, at det dermed bliver præstationskrævende og stressfyldt.

– Læsning skal ikke være ligesom at gå til løb. Det skal være lystbetonet, skødesløst. Jeg ved godt, at mange starter til løb af lyst, at det ikke handler om præstation, men før man ved af det, sidder man på Strava (social fitness app, red.) og har stress. Det må ikke ske her. Jeg kommer ikke til at tjekke, om folk har læst. Det er ikke en skole. Det handler om at gøre læsning til noget umiddelbart, som alle kan være med til.

Samtidig håber hun også, at den nye bogklub kan blive en vej ind i litteraturen for folk, der måske kan blive afskrækket af, at det at læse ofte bliver kædet sammen med det at læse det ”rigtige”.

– Jeg vil gerne gøre litteratur til noget, alle kan tale med om, for i dag er det et felt, hvor man hurtigt kan føle sig forkert, hvis man ikke har læst Ulysses.  

Her har de bogklubber med erfarne værter

I boghandlen Thiemers Magasin på Vesterbro i København har man i mange år faciliteret læsekredse for byens ivrige læseheste.

Men også her har man oplevet, at efterspørgslen er vokset eksplosivt.  

Siden de startede konceptet for 5-6 år siden, er antallet faktisk tidoblet.

Godt nok fra én til 10, men det er så mange, at de snart ikke kan rumme flere, fortæller Merete Reinholdt, der er daglig leder af Thiemers Magasin i Kvindernes Bygning.

Hun tror også, at populariteten skyldes, at læsning giver tid til ro og eftertanke, en mangelvare i dagens samfund.

– Jeg tror, at litteratur og kunst i det hele taget, men måske særligt litteratur, kan åbne op for en forståelse af, hvorfor nogen handler som de gør, og hvorfor verden ser ud, som den gør. Ikke, at der nødvendigvis kommer konkrete svar, men ens verdenssyn bliver modelleret.

Modsat Poptillæggets bogklub, er der dog nogle helt faste rammer i Thiemers læsekredse. Hver kreds modereres af en ansat, og der er kun plads til 12 i hver kreds, så alle kan komme til orde, og der er tid nok til at få talt helt i dybden.

Men det betyder ikke, at det handler om præstation, understreger Merete Reinholdt.

– Vi kan godt mærke, at nogle er lidt nervøse i starten; at de er bange for, at de skal kunne sige en masse kloge ting. Men hurtigt finder de ud af, at det er et afslappet rum, hvor alle kan være med, og hvor man er fælles om at være nysgerrig på værket.