Fanny Jensen og otte andre S-kvinder får veje i København opkaldt efter sig

Alt for få veje og pladser i København er opkaldt efter kvinder. Det er der bred enighed om på Københavnsk Rådhus. 

Men når man så skal gøre noget ved det, stopper enigheden. For hvilke kvinder skal lægge navn til nye veje og pladser, når hovedstaden vokser og udvikles? 

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation besluttede torsdag aften, at ni afdøde socialdemokratiske kvinder skal lægge navn til nye veje og pladser i det hastigt voksende sydhavnsområde i København. 

Og når der udelukkende er tale om kvinder, der alle har haft den socialdemokratiske partibog i orden, så er det ikke med Venstres god vilje, når nye veje skal navngives.

- Jeg synes det er ærgerligt, at man trumfer det her igennem med et argument om at gadenavnene skal opkaldes efter socialdemokrater,  fordi det er tradition for i det her område. Det er fint med flere kvindelige navne, men det skal være med den diversitet, at det også er andre end kvinder fra Socialdemokratiet, der hædres, siger Venstres gruppeformand,  Jens-Kristian Lütken, til TV 2 Lorry.

Gårsdagens navnefejde blev afgjort med 33 stemmer for de socialdemokratiske kvinder og 13 imod, mens fire undlod at stemme.

Sagen behandlet flere gange

Sagen er blevet livligt diskuteret. Først i Vejnavnenævnet, og dernæst i Teknik- og Miljøudvalget, inden den i aftes landede hos Københavns Borgerrepræsentation. 

Undervejs har der været flere ændringsforslag - herunder et fra SF, der foreslog, at man i stedet valgte kvinder fra fagbevægelsen - uden at skele til deres politiske tilhørsforhold i øvrigt.

Men heller ikke det brød Venstre sig om.

- Det har stadig en meget politisk bias, og der mangler borgerlige navne, siger Jens-Kristian Lütken.

Vejnavnenævnet indstillede, at der skule være tale om kvinder og påpegede, at der klos op ad det område, der er tale om, i forvejen er mange (mandlige) socialdemokrater, der har lagt navn til vejene.

Ville det så ikke skurre i ørerne, hvis man begyndte at finde navne blandt for eksempel Venstre-politikere?

- Det synes jeg ikke. Det er jo et nyt byområde, man udvikler derude, så i stedet kan man jo finde navne blandt politikere, der har betydet noget for København og Danmark. Og så er Socialdemokratiet jo ikke det dominerende parti i København længere, påpeger Venstrepolitikeren.

Håber på nye arbejdsgange

Venstre stillede selv ændringsforslag om at gaderne skulle opkaldes efter en række af de første kvindelige medlemmer af folketinget samt den første kvindelige sognepræst Johanne Andersen. Hun havde sit virke i København og ville derfor være helt oplagt at mindes med et gadenavn, lyder det fra partiet.

Jens-Kristian Lütken erkender, at slaget er tabt, men han håber, at debatten har flyttet ved nogle af de overvejelser, medlemmerne af Vejnavnenævnet - og politikerne i øvrigt gør sig, når der skal findes nye navne. 

Men det skal han dog ikke regne med. Socialdemokraten Marcus Vesterager sidder som medlem af Vejnavnenævnet, og han finder ikke anledning il at ændre på hverken principper eller arbejdsgange.

- Næh, det ændrer grundlæggende set ikke noget. aSagen har jo netop været oppe i Vejnavnenævnet, og den har fulgt den kotume og tradition, vi gør det med i København. Det giver kontinuitet og forventningsafstemning. Hvis man vil have flere navne på borgerlige kvinder med, så må man sende dem til den navnebank, vi har - og det har de ikke gjort, siger Marcus Vesterager.

Vil du selv stemme for et borgerligt navn et andet sted?

- Det vil jeg da ikke have problemer med. Jeg ser den her sag som politisk drilleri, lyder det fra Marcus Vesterager, som påpeger, at der er andre lokaliteter i hovedstaden, der er opkaldt efter borgerlige politikere - for eksempel Christmas Møllers Plads. (Opkaldt efter den konservative John Christmas Møller).