Ikke alle studenter følger traditionen: Arvestykker og hjemmehæklede med perleplader kan også bruges

Onsdag fik 19-årige August La Cour sin studentereksamen fra Sankt Annæ Gymnasium og sin studenterhue på omringet af venner og familie.

Men det var en studenterhue ulig enhver anden. Den er nemlig gået i generationer siden 1963, hvor hans farmor blev student og første gang bar den.

Siden da har hans far båret den i 1990 og hans storebror i 2018.

Det er derfor studenterhuens 60 års jubilæum, og det har sat sine spor.

- Min farmor er meget rørt. Hun synes, det er fantastisk, at den fortsat kan have værdi, siger  August La Cour.

- Den er forholdsvis anonym udenpå, men bærer på en masse hyggelige historier indvendig.

På studenterhuens bagside står der hverken studentens navn eller skole, men det har sine fordele.

- Dengang i 1963 kunne man ikke dekorere så meget på den, som man kan i dag, og alle studenter fik den samme hue. Det er jo meget praktisk i dag, siger han nu, da huen er den eneste af sin slags.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Huen skal bruges, så det kan ses

Selvom huen rummer mange gode historier fra familiens studentertider, er der endnu plads til, at August La Cour kan forevige sin egen.

- Jeg kan godt få plads til lidt hilsner i mellemrummene, siger August La Cour, da han ser de gamle hilsner i huen.

- Jeg kommer til at føle noget inde i mig selv. Ikke anderledes, men stolthed forbundet med det. Der er en glæde over at blive student og med den hue. Jeg tænker på, at det ikke kun er mig, der har drukket mig stangbacardi med den på.

På trods af, at der efterhånden er tale om et arvestykke, har den nyudklækkede student dog ikke nogle intentioner om at sætte huen i glas og ramme før tid.

- Den er et symbol på frihed, så jeg kommer til ikke passe på den.

- Det ville være ærgerligt at passe på den, men jeg vil være påpasselig med at klippe i den. Så vil jeg hellere ridse.

Studenterhuen er for så vidt muligt bevaret, som den var i 1963, og det er helt bevidst, fortæller August La Cour.

- Den blev vasket, da min far skulle bruge den, og det hvide yderbetræk på toppen blev erstattet, inden jeg skulle have den på. Det er fint, at det kunne nøjes med at blive erstattet og ikke mere, så den stadig står med sine spor.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Var altid førstevalget

Modsat hans far og bror, var August La Cour længe overbevist om, at familiens studenterhue også skulle blive hans. Da hans far overtog huen, var det nemlig ikke planen at starte en ny tradition.

- Min far var antimaterialistisk, så han ville ikke have en studenterhue. Derfor gav min farmor ham sin hue, og så han ombestemte sig, da den sidste eksamen nærmede sig, siger August La Cour og fortsætter:

- Min storebror glemte at købe en studenterhue, og så var den der som backup.

- Nu synes jeg, det er en fed historie, og der er mere værdi i at bære den her studenterhue i stedet for at betale så meget for en ny, der ikke har særlig stor betydning efter studenterugen.

- Den her hue har længe været førstevalget. Jeg synes, den er sjovere, siger August La Cour.

Han forventer dog heller ikke at være den sidste i familien til at bære den. Tværtimod.

- Jeg har en lillebror, og han har faktisk snakket om at få den på. Problemet er bare, at den ikke rigtig passer ham. Den er simpelthen for lille.

- Jeg håber, vores børn også vil bære den i fremtiden.

Flere nytænker studenterhuen

Flere og flere studerende kigger efter alternative løsninger, når det gælder studenterhuen, og det er også noget, som August La Cour begynder at mærke.

- Der er flere, som begynder at hækle studenterhuer på mit gymnasium, men jeg har aldrig før oplevet, at nogen har haft en hue, som er blevet brugt før.

Den udvikling kommer ikke som en overraskelse for den nyudklækkede student.

- Det er jo populært blandt unge at genbruge, så jeg har kun fået positive reaktioner. Der er mange, som synes, det er fedt, at den har så meget værdi i sig selv. Det kan være, at jeg kan inspirere andre til at starte ny tradition.

For ifølge August La Cour er der mange gode grunde til at iføre sig en genbrugt studenterhue.

- Det bæredygtige aspekt fylder bestemt også. Jeg er ung lige nu og bliver påvirket af omstændighederne. Jeg er klimabevidst og køber også genbrug normalt. Jeg har den tankegang som mange andre i dag, hvor man spørger; hvorfor købe noget nyt, når man kan bruge noget, som er købt før?

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Laver studenterhuer i kageforme

Samme tanke har Eline Oppelstrup Laanstra og Gabriela Rietz tænkt. De blev begge studenter tidligere på ugen fra Frederiksborg Gymnasium.

På hovedet har de hver deres hjemmelavede studenterhue, som er hæklet, strikket, broderet og syet. Prikken over i'et er perlepladen, som udgør huens skygge.

- Vi startede før jul, og vi blev færdige aftenen før vores sidste eksamen, siger Gabriela Rietz, der dog også har tabt et par masker undervejs.

- Det har været ret stressende. Vi kan godt hækle i forvejen, men vi kendte ikke opskriften.

Det store projekt kombineret med de mange endelige eksaminer afholdte dog ikke de to veninder fra at kaste sig ud i at lave deres egen studenterhuer. Det var for god en idé til at lade være.

- Det er fedt at have noget på hovedet, man selv har lavet, siger Eline Oppelstrup Laanstra.

- Det bliver mere spændende at have og værdsat. Den bliver ikke gemt væk. Den er interessant at se på i længere tid, siger Gabriela Rietz.

Siden de to studenter fik huerne på, er de flere gange blevet stoppet på gaden af beundring.

- Mange komplimenterer vores huer og spørger, om de må tage et billede af os. Det plejer at være ældre damer, som vi ikke kender.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Rektor betaler

Den klassiske, nye studenterhue var heller ej attraktiv i de to veninders øjne.

- Jeg synes, de nye studenterhuer er meget dyre. Det er urimeligt, at unge skal betale så meget for en hue, de bruger i en uge, siger Gabriela Rietz.

- Alle dem, jeg kender, der blev student for 10 år siden, er overraskede over, hvor dyr studenterhuen er blevet. For os er det endnu dyrere, siger Eline Oppelstrup Laanstra.

Det var derfor oplagt, da skolens strikkeklub, som er dannet og drevet af frivillige, foreslog dem, at lave deres egne studenterhuer med bæredygtige materialer på rektors regning.

- Vores gymnasium er meget mangfoldigt, og der er plads til at være sig selv, siger Eline Oppelstrup Laanstra.

C.L. Seifert har tideligere afvist, at hjemmelavede huer kan udgøre en konkurrent.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Gemmer på smart funktion

Studenterhuerne er hjemmelavede, men virker langt hen ad vejen, som de skal.

- Vi kan ikke drikke af den. Garnet suger øllen til sig, hvis ikke det løber igennem, men det gør ikke så meget, siger Gabriela Rietz.

- Vi bruger bare ølbong og ølkrus i stedet.

I stedet har den hjemmelavede studenterhue en anden og nyttig evne.

- Jeg har set mange huer falde sammen med tiden, men fordi vi har lagt en perleplade rundt i kanten, holder den formen, siger Eline Oppelstrup Laanstra, som har haft kageudstyret frem for at opnå den helt rette runding i huen. Perlepladen er nemlig smeltet og lagt i en kageform.

- Huen passer perfekt. Den er jo skræddersyet.