Ikoniske Nimbus klar med design til ny motorcykel - se den her

Lørdag blev det nye design præsenteret, og TV 2 Lorry var med.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det danske motorcykelmærke Nimbus får nu renæssance efter hele 60 års pause.

Og det er ikke med en larmende motor, som de fleste kender den. Den nye motorcykel bliver nemlig udstyret med en elmotor.

Det er iværksætteren Claus Støvlbæk Clausen, der vil genskabe Nimbussen som elmotorcykel her mere end 100 år, efter den første Nimbus trillede ud fra fabrikken på Peter Bangs Vej på Frederiksberg i 1918, og mere end 60 år efter, den sidste model blev lavet.

Og faktisk kommer den også i en pedalvariant, hvis man ikke har motorcykelkørekort.

- Det er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse. Målet er at få den solgt i hele verden, siger Claus Støvlbæk Clausen til TV 2 Lorry.

Han præsenterede lørdag det nye design for aktionærerne på Axelborg i København.

- Vi har taget al det DNA, den gamle har og puttet det over på den nye og gjort den mere moderne, siger Claus Støvlbæk Clausen.

Den nye Nimbus-motorcykel bliver klar til at køre på vejene i slutningen af 2023. 

Prisen er dog endnu ikke fastlagt.

- Oprindeligt regnede vi med en pris på omkring 115.000 kroner. Men vi kender ikke den nøjagtige pris. Der er jo kommet prisstigninger ligesom med alt andet, men den bliver afgiftsfri, slutter iværksætteren. 

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

internationale tilflyttere København hovedstadsområdet International Citizen Days velkomstarrangement

Sidste års rekorder overgås: Boom i internationale tilflyttere til hovedstadsområdet

kort overblikket ejendomsvurderinger parcelhus

Samlet på ét kort: Nu kan du få overblik over alle ejendomsvurderinger

Birgitte Lundgren kommunaldirektør Rudersdal Kommune

Kommunaldirektør om voldtægtssag på skole: "Vi har fået mistanke om, at der er sket overgreb mod flere børn"

Vis mere
20190213-093733-A-5616x3744ma

Ny regel træder i kraft: Disse bilister bliver ramt

Frida Dora Selma Interview senere mødetider artikel

Skoler tilpasser mødetider til elevers søvnbehov: "Før var alle trætte"

Vis mere