Inge blev angrebet af en hidsig krage midt i et lyskryds på Amager: Naturvejleder forklarer særligt fænomen
Inge Merete Gross blev angrebet af en krage på sin gåtur på Amager. Naturvejleder forklarer hvorfor.
Inge Merete Gross var ude og gå sin sædvanlige morgentur på Amager, da hun oplevede noget, der leder tankerne hen på en mareridtsscene fra en særlig Hitchcock-film.
På sin gåtur skulle hun krydse en vej, men hun nåede kun halvvejs over, før trafiklyset igen blev rødt, og Inge Merete Gross måtte blive stående i et helle på midten af vejbanen.
- Mens jeg står og venter på, at det skal bliver grønt, så mærker jeg et GA-DUNK-A-slag på min skulder, og jeg vender mig om og tænker: "Hvad sker der?", men der er ingen, fortæller hun til TV 2 Lorry.
Fra et sted over sig hører Inge pludselig et kraftig sus, og kort efter mærker hun noget skarpt på sit hoved.
Da jeg mærker oppe i mit hoved, får jeg blod på fingrene, så den har jo angrebet mig igen
Noget har kort grebet fat i Inges hovedbund, og da hun chokeret ser op igen, får hun øje på gerningsmanden - eller gerningsfuglen om man vil.
- Jeg ser op, og så ser jeg en krage, der flyver op og lander oppe på lysreguleringen over mig, mens den kigger rigtig olmt på mig, og det ser ud som om, den skal til at sætte af mod mig igen, siger Inge Mette Gross.
Inge skynder sig af vifte med sine arme for at skræmme den angrebslystne krave fra igen at sætte kløerne i hende, og da der igen bliver grønt lys, skynder hun sig over på fortovet på den anden side af vejen.
Derfra bevæger Inge sig hastigt videre i den tro, at hun er på vej i sikkerhed langt væk fra kragen.
Der måtte hun dog tro om igen.
- Jeg er kommet langt hen ad gaden, og lige pludselig hører jeg det samme sus over mit hoved en gang mere. Jeg bliver ret forskrækket, da jeg ser, at det er den igen, og jeg basker den væk, siger hun.
Det var dog ikke nok til helt at forhindre, at kragen igen fik fat i Inge.
- Da jeg mærker oppe i mit hoved, får jeg blod på fingrene, så den har jo angrebet mig igen, siger hun.
Man skulle næsten tro, at det var løgn, men det er faktisk ikke første gang, Inge Merete Gross bliver angrebet af en fugl - om end det er første gang, at hun blev angrebet af en krage.
- Jeg har prøvet det på Island, hvor jeg blev angrebet af en terne, men det var langt ude i naturen, men her var jeg jo i et lyskryds på Amager. Det var en besynderlig oplevelse. Og så af en krage. Det næste bliver da en ørn.
Beskytter ungerne på jorden
Inge Merete Gross er dog langt fra den eneste, der har prøvet at blive angrebet af en krage dette forår.
Sven Norup, der er vildtkonsulent hos Naturstyrelsen, får dagligt henvendelser om aggressive krage, der angriber.
Og der er da også en forklaring på de voldsomme fugle-angreb, som Inge Merete Gross og andre borgere har været udsat for.
Det er egentlig meningen, at man skal blive bange, og det gør de fleste folk, så det virker rigtig godt
For lige præcis i denne periode - det sene forår - er kragernes unger blevet så store, at de forlader deres rede. De er dog bare ikke ret gode til at flyve endnu, og derfor bliver de siddende på jorden.
- Kraveungerne forlader reden og er dårligt flyvende, og så går mor og far til angreb på mulige rovdyr, og det kan for en krage godt være mennesker. Hvis man så kommer gående helt uforvarende og nærmer sig den krageunge, som man ikke har set, så går forældrene til angreb, forklarer Sven Norup overfor TV 2 Lorry.
- Kragen ved godt, den ikke kan klare os, men angriber for, at man ikke skal opdage dens unge, så det er egentlig meningen, at man skal blive bange, og det gør de fleste folk, så det virker rigtig godt.
Perioden, hvor kragernes unger endnu ikke flyver, varer fra en uges tid til 14 dage.
Vildtkonsulenten har et godt råd til borgere, der frygter angreb fra krager. Medbring en paraply, siger han. Med en sådan over hovedet, er man i sikkerhed fra kragerne.
Inge Merete Gross har dog selv en klar plan for, hvad hun vil gøre, hvis en krage igen skulle gå til angreb på hende:
- Hvis jeg ser den igen, så vil jeg jo forsvare mit hoved og vifte med armene, lyder det.
