Metro-naboer taber sag: By & Havn må godt opkræve 900 millioner de næste 60 år

Beboere i Nordhavn gik til angreb på en servitut, der betyder, at de skal betale ekstra for deres boliger, fordi de ikke har langt til metroen. Nu har Østre Landsret afgjort sagen.

I klippet øverst kan du se et tidligere interview med Orly Christensen, der fortæller om baggrunden for sagsanlægget mod By & Havn. 

Er det i orden, at boligejere og virksomheder i Nordhavn skal betale omkring 900 millioner kroner de næste 60 år, hvis deres ejendom ligger indenfor en afstand af 600 meter fra en af de to metrostationer i Nordhavn?

Det spørgsmål skulle Østre Landsret tirsdag tage stilling til, efter en beboer i Nordhavn havde stævnet udviklingsselskabet By & Havn, der står bag opkrævningen af pengene. 

Og her var der ikke meget tvivl:

Beboerne må til lommerne. 

Enig med dom fra byretten

Østre Landsret vurderede nemlig ikke, at det er urimeligt at beboerne skal betale for den værdistigning på ejendomme, som ifølge By & Havn er sket efter åbningen af metrostationerne Orientkaj og Nordhavn. 

Dermed stadfæstede Østre Landsret dommen, som byretten i København kom frem til i februar sidste år. Og By & Havn erklærer sig ikke overraskende glade for kendelsen. 

- Vi er glade for, at Landsretten er kommet frem til samme konklusion, som byretten også kom frem til i februar sidste år – nemlig at opkrævningen af tillægskøbesummen i Nordhavn ikke er i strid med lovgivningen, siger Salgchef i By & Havn, Anne Aage.

Hvad er tillægskøbesum?

Det er en tinglyst servitut, der pålægger boligejere og virksomheder i Københavns Nordhavn at betale tillægskøbesum.

Pligten til at betale tillægskøbesum trådte i kraft i forbindelse med åbningen af Nordhavnsmetroen i slutningen af marts 2020. Betalingen er bagudrettet, og den første betaling per 1. april 2021 gælder fra 1/4 2020 til 31/3 2021.

Beløbet bliver beregnet ud fra areal og reguleres årligt.

I 2021 skal der betales cirka 51 kroner inklusiv moms per kvadratmeter bolig. For 100 kvadratmeter er det dermed cirka 5.100 kroner om året i tillægskøbesum.

For erhverv er beløbet det dobbelte. I 2021 skal der betales cirka 102 kroner inklusiv moms per kvadratmeter. For 100 kvadratmeter erhverv er det dermed cirka 10.200 kroner om året i tillægskøbesum.

Pengene skal betales til udviklingsselskabet By & Havn fra nu af og i de næste 60 år, og de skal bidrage til at dække By & Havns investering i Nordhavnsmetroen på cirka 934 millioner kroner plus renters rente

Beløbet der skal betales for boligarealer er i år cirka 51 kroner per kvadratmeter, og det dobbelte - altså cirka 102 kroner per kvadratmeter - for erhvervsarealer. Det betyder, at 100 kvadratmeter koster 5100 om året, mens prisen er 10200 for erhvervsarealer. 



 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik