Kæmpe bommert: Metro-passagerer har fået ubrugelig håndsprit

Metroselskabet undskylder, at de har været med til at skabe falsk tryghed for deres passagerer, da håndspritten i deres beholdere på stationerne ikke er godkendt til at belæmpe vira.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Metroselskabet har fået travlt med at tømme alle deres håndspritbeholdere rundt på alle metrostationerne.

Det skyldes, at man siden starten af juli har benyttet sig af en forkert håndsprit, så passagerne ikke har fået det rigtige desinfektionsmiddel i hænderne.

- Vi er enormt kede af, at vi er kommet til at skabe falsk tryghed ved at tilbyde en service, der ikke er i orden, lyder det fra Metroselskabet på deres Facebookside torsdag eftermiddag.

Her skriver de følgende:

”Hvis du har rejst med metroen i dag, har du måske bemærket, at alle beholderne med hånddesinfektion på stationerne var tomme. Dette skyldes ikke en forglemmelse, men et bevidst valg.”

Vi er nemlig blevet gjort opmærksomme på, at det hånddesinfektionsmiddel, vi har sat op på stationerne som en ekstra sikkerhedsforanstaltning mod smittespredning af coronavirus/Covid-19, kun er godkendt til bekæmpelse af bakterier, men ikke er godkendt til bekæmpelse af vira. Det er stik imod hensigten, og derfor har vi i nat tømt samtlige beholdere indtil et nyt, godkendt produkt er indkøbt.”

Føler sig snydt af leverandør

Metroselskabet skriver yderligere, at den nye hånddesinfektion begynder at blive fyldt på i disse timer og vil være på alle stationer senest i løbet af weekenden. Så er der håndsprit i beholderen, så lover selskabet, at der er tale om et ordentligt desinfektionsmiddel.

”Vi forstår på vores driftsoperatør, at den hidtidige leverandør ikke er stoppet med at sælge midlet, selv om Miljøstyrelsen gav et påbud til leverandøren om dette helt tilbage i maj. Det er selvfølgelig meget kritisabelt, og vi føler os snydt. Vores operatør har øjeblikkeligt opsagt samarbejdet med den nu tidligere leverandør af hånddesinfektion til fordel for en ny leverandør, som kan levere den kvalitet, som vi har bestilt,” skriver Metroselskabet.




Nyheder

20161130-150128-4-5960x3979ma

Relæ-skaberen Kim Rossen er død: "Havde stor betydning for den danske madscene"

rasmus lindbjerg

Har du hørt om ’brotox’? Skønhedsklinikker går målrettet efter mænd

Det gamle København

Se billederne: Engang var København én stor parkeringsplads

Vis mere
rwtw

Flere etageejendomme evakueret: Røgudvikling kan skyldes kemikalier

20170419-125531-A-1920x1281we

Bip bip bip:
Nu kan en del københavnere blive vækket af larm endnu tidligere

Vis mere