Michelin-kok kunne aldrig drømme om at servere danskfanget tun
Fiskeriminister Jacob Jensen (V) vil have tunkvoter i Danmark. Men årets tuninteresse viser, at vi mangler en samtale om bæredygtigt og etisk fiskeri, mener indehaver af landets bedste sushirestaurant.
Tunsæsonen er netop overstået, og igen i år har de store krabater trukket overskrifter.
Ikke mindst da en flok lystfiskere søndag fangede den største tun i 75 år.
I alt er 17 tun de sidste par uger blevet trukket i land, og det overdådige tungilde har fået minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), til at øjne nye muligheder.
- Jeg håber, at vi kan få en kvote i Danmark, så vi også kommercielt kan fange de her store dyr og skabe en økonomi i det, siger ministeren til TV 2 Kosmopol.
Det svarer jo til, hvis man smed en ko ind i en tørretumbler, og så serverede den to timer senere
Han bakkes op af Kim Aarestrup, professor ved DTU Aqua, der håber, at Danmark igen kan blive en tunnation, som vi var det i 1950’erne og 60’erne.
Skulle det ske, er det dog vigtigt, at fangstmetoden ændrer karakter.
Det mener Mads Battefeld, der er indehaver af Michelin-restauranten Sushi Anaba.
Han kunne ikke drømme om at bruge tun fra Øresund i sin restaurant, fordi fiskene bliver fanget på en måde, som er både udmattende og stressende, hvilket sætter sig i kødet.
- Det er simpelthen ikke godt nok; kødet er utrolig hårdt og meget blodigt, fordi alle de små kar og membraner springer under fangsten, hvor dyret bliver trukket rundt.
- Det svarer jo til, hvis man smed en ko ind i en tørretumbler, og så serverede den to timer senere – det ville ingen tillade, men problemet er, at vi ikke ser dét, der er under overfladen.
Som det er nu, er det heller ikke muligt at købe og sælge danskfanget tun, da de 17 tun er en del af en kvoteordning under DTU Aqua.
Fisk ligner andre dyr
Forskere har i mange år debatteret, hvorvidt fisk føler smerte.
Det fastslår flere studier dog, at de gør, hvorfor det også har betydning, hvordan de bliver fanget. En ny undersøgelse viser nemlig, at regnbueørreder for eksempel føler intens smerte i op til 22 minutter, når de dør ved kvælning, som er en almindelig fangstmetode. Modsat kan elektrisk bedøvelse eller aflivning ved slag forhindre unødig lidelse for fiskene.
I 2013 påpegede Det Dyreetiske Råd, at ”fisk biologisk set kan betragtes på lige fod med andre hvirveldyr,” og at de dermed også ”kan både registrere og opleve smerte.”
Dermed konkluderede rådet, at der ”må stilles visse betingelser til lystfiskeriets udøvelse.”
Lovgivningen på området adskiller sig dog forsat markant fra landbruget. Her er regler for slagtning fastsat netop med det formål at minimere dyrenes smerte og lidelse.
Studier viser nemlig, som Mads Battefeld også påpeger, at der er en direkte sammenhæng mellem god dyrevelfærd og høj kvalitet.
Han gør selv brug af et japansk firma i Portugal, der fanger tunene i bundgarnsnet, hvorefter de bliver skudt i hovedet med en harpun og dernæst tømmes for blod. Ike Jime hedder teknikken, der stammer fra Japan.
- Det er en meget human måde at gøre det på, og man får et rigtig godt produkt.
Kærlighed til naturen
Mads Battefeld kan godt forstå, at det som lystfisker må være en stor oplevelse at fange en tun på knap 400 kilo. Men det må ikke blive på bekostning af naturen, understreger han.
- Jeg tænker jo, at det her er mennesker, der har forståelse for og kærlighed til naturen, og derfor synes jeg også, at det er vigtigt, at vi taler om, hvordan vi får det bedste ud af vores farvand - og den samtale starter med, hvordan vi fisker.
Som det er i dag, må der kun fanges fem ton tun i Danmark, mens sæsonen løber fra september til oktober.
I Norge er kvoten 364, og står det til fiskeriminister Jacob Jensen (V) er håbet, som nævnt, at vi kan få et erhvervsfiskeri, så danske forbrugere kan købe danske tun.
Det håb deler Mads Battefeld også. Men han håber, at det vil betyde, at fiskene bliver fanget korrekt. Det betyder, ifølge ham, at kvoten ikke spredes ud, men gives til en, så tunene ikke skal jages rundt, men kan blive fanget i net.
- Det er jo nyt territorie, og vi skal have nogle herop, som kan vise os, hvordan man gør det, så vi får det flotteste eksemplar. For det må jo være det, det hele kommer an på: ikke at få et lorteprodukt ud af noget, der er så smukt.
Det har ikke været muligt for Jacob Jensen (V) at svare på, hvordan man vil sikre en etisk og bæredygtig tunfangst, hvis industrien skulle genopså i Danmark. Det sidste tuneventyr stoppede brat i slutningen af 1960'erne, da tunene forsvandt fra Øresund som følge af overfiskeri.
