Politi holder et vågent øje med russisk ambassade

Eksplosiv international situation sætter også spor i Danmark. Torsdag morgen valgte Københavns Politi at stille sig op foran den russiske ambassade.

VI HØRER GERNE FRA DIG
Har du familie i Ukraine og er du bosat i TV 2 Lorrys sendeområde? Så vil vi gerne høre fra dig. Skriv til journalist Signe Julie Andersen på mail sija@tv2lorry.dk

Store internationale kriser giver som regel bølgeskvulp, der kan mærkes herhjemme. Og den russiske invasion af nabolandet Ukraine er ingen undtagelse. 

Således kunne man torsdag formiddag se et større opbud af betjente foran den russiske ambassade, der holder til på Kristianiagade på Østerbro i København.

Københavns Politi er til stede ved Ruslands ambassade i København.
Københavns Politi er til stede ved Ruslands ambassade i København.
Foto: Presse-fotos.dk

Allerede onsdag blev der afviklet en demonstration mod den forventede russiske invasion, som altså startede torsdag. Og den seneste udvikling gav behov for ny polititilstedeværelse ved ambassaden.

Et mindre optrin

Torsdag morgen var det i første omgang en enkelt person, der i første omgang resulterede i en politiindsats - men situationen udviklede sig.

- Vi har her til morgen foran den russiske ambassade været i dialog med en person, der kom med tilråb og tog billeder foran ambassaden. Efterfølgende samlede der sig en mindre demonstration, som vi fører tilsyn med, forklarer ledende politiinspektør Peter Dahl.

Københavns Politi er til stede ved Ruslands ambassade i København.
Københavns Politi er til stede ved Ruslands ambassade i København.
Foto: Presse-fotos.dk

Han lægger ikke skjul på, at politiet følger situationen meget nøje og siger:

- Vi følger naturligvis udviklingen og justerer løbende vores indsats og tilstedeværelse ud fra den aktuelle trusselsvurdering.

Videoen her er fra onsdagens demonstration, hvor ukrainere og andre samledes foran ambassaden for at protestere mod udviklingen.




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik