En kælder i et dampvaskeri fyldt med sække og industrivogne med aflagte hospitalsdyner.
For de fleste er dette scenarium ikke ligefrem ophidsende.
Jeg så den her bunke af dyner og synes bare, der var noget helt magisk over det her print.
Men for Rebecca Vera Stahnke forholdte det sig ganske anderledes, da hun for et års tid siden blev inviteret indenfor hos De Forenede Dampvaskerier. Idéen var at starte et samarbejde om at genbruge de tonsvis af tekstiler, der hvert år kasseres fra hospitaler, restaurationer og hoteller.
En oplevelse, hun beskriver som "magisk".
- Jeg så den her bunke af dyner og synes bare, der var noget helt magisk over det her print. Så det startede hele idéen til, at jeg godt kunne tænke mig at gøre genbrug smart, fortæller hun med en begejstring i stemmen, der sjældent er set mage.
Og inden dagen var omme, havde Rebecca Vera Stahnke taget dynerne med sig til sit kontor i Indre By.
Her gik hun, sammen med tre andre kvinder, straks igang med at klippe, sy og farve de vatterede stykker tekstil i alle mulige afskygninger.
Noget, der senere skulle blive til en såkaldt upcycle-kollektion af farvestrålende jakker.
Samarbejde om at minimere tekstilspild
Det at upcycle tekstiler betyder, at man tager et stykke brugt eller kasseret tekstil og laver det om til et nyt produkt, der har samme eller højere værdi.
Og lige netop dette princip er bærende for den vision, Rebecca Vera Stahnke har for de kommende år.
Jeg kunne godt tænke mig at gøre genbrug smart.
Hun stiftede i 2016 genbrugsuniverset Veras, hvor hun via genbrugsmarkeder og online-salg har gjort det nemmere for danskerne at bytte og sælge deres brugte tøj. Og altså minimere tøjspild.
I år vil hun i virksomheden sætte fokus på at upcycle, reparere og omdesigne de tekstiler, der ikke kan genbruges i sin oprindelige form.
Netop den vision fik hende til at kontakte De Forenede Dampvaskerier, der udlejer og renser tekstiler såsom dyner, viskestykker og lagner til fødevare-, sundheds- og servicebranchen.
Og som samtidigt arbejder for bæredygtighed og minimering af tekstilspild.
- Jeg tænkte bare: "Spot on!". De (DFD, red.) arbejder for at minimere tekstilspil, ligesom vi arbejder for at minimere tøjspild, fortæller Rebecca Vera Stahnke.
Kasserede hospitalsdyner
Hospitalsdynerne er det tekstil, DFD har sværest ved at genanvende. Det skyldes, at hospitalerne ofte bruger dem så længe (typisk omkring fire år), at de er hullede, slidte og falmede, når de først kasseres.
Dynerne, der syes om til jakker, kommer fra Gentofte og Skovlunde, hvorfor hele processen holdes lokalt og transporten til en minimum.
DFD forsøger at genanvende så mange af dynerne som muligt ved blandt andet at sy dem om til børnedyner.
DFD kasserer dagligt cirka 1500 artikler. I dag genanvender de godt 30 procent, men de har et mål om at 100 procent på længere sigt skal genanvendes via samarbejder.
Et kvindeprojekt, hvor vi har prøvet os frem
Selv om DFD altså arbejder for at minimere deres spild af tekstil og i nogle tilfælde syer de kasserede hospitalsdyner om til børnedyner, er de fleste dyner for slidte, falmede og hullede til, at de kan genbruges.
Derfor ender de ofte i skraldespanden.
Men det afskrækkede ikke Rebecca Vera Stahnke. Hun insisterede nemlig på at få noget nyt ud af dynerne.
- Det har været et fælles kvindeprojekt, hvor vi har prøvet os frem, og der er selvfølgelig nogle dyner, hvor der er en plet på, men der vender vi dynen om, så pletten sidder indvendigt. Og hvis der er et lille hul klipper vi udenom, fortæller den 31-årige iværksætter.
Det er meget bekræftende at se det her kasserede tekstil blive lavet om til et unikt produkt.
- Og så er der selvfølgelig nogle dyner, hvor teksturen kan være lidt falmet, og det er nogle af de dyner, vi anbefaler, at man får farvet, så vi kan livsforlænge tekstilerne.
Og netop indfarvningen er en af de ting, Rebecca Vera Stahnke har haft allermest fokus på i processen, da det jo som bekendt ikke er hverken godt for klimaet eller miljøet.
Derfor har hun valgt en type farve ved navn Dylon. Det er en såkaldt fiber-reaktiv farve, der binder sig godt til den cellulose, dynen er lavet af.
Det betyder, at den reagerer direkte med cellulosen i tekstilet, hvilket skaber en mere permanent farve og kræver mindre vand. Derfor er den, på trods af, at den er kemisk, et godt alternativ til en naturfarve, hvor det også er nødvendigt at tænke produktionen af eksempelvis en avocado ind i processen.
Genbrug på en ny måde
Der er nu gået et år siden den dag, Rebecca Vera Stahnke stod i en kælder hos DFD.
Og i dag er det ikke længere afklippede stofstykker, knækkede symaskinenåle og frustrede miner, der præger det atelier-lignende kontor i Indre By.
Nej; i dag er rummet fyldt med tøjstativer med jakker, kraver og bælter i alskens mønstre og pangfarver.
- Det har været en sindssyg berigende proces. Og meget bekræftende at se det her kasserede tekstil blive lavet om til et unikt produkt, fortæller Rebecca Vera Stahnke, der nu kan skrive designer på CV'et.
- Og en øjenåbner for, at danskerne kan prøve at se på genbrug på en ny måde. At det ikke nødvendigvis skal være et stykke tøj, men at det også kan være, at man tager et eksisterende stykke tekstil og laver det om til et nyt stykke tøj.
Sådan fungerer salget af jakkerne
Alle jakkerne er håndlavet af kvinder i København, og produceres på bestilling. På den måde går ingen jakker til spilde.
Materialet er tekstiler, der før har været svære at genanvende.
Alle produkter er unisex, one-size og skabt til at passe alle kropstyper, så der ikke syes varer i størrelser, der ikke kan sælges.
Jakkerne customizes ved at vælge lukningstype og indfarvning.
Jakkerne sæles online på Veras hjemmeside.
