I Danmark er vi stolte af vores frisind. Og ofte er vores forhold til pornografi blevet fremhævet som eksemplet på, hvor rummeligt det danske frisind er.
Danmark frigav pornoen i 1969, som det første land i verden, og det betød at pornografien kunne indtage det offentlige rum - og det gjorde den!
Der var ikke meget frisind over tiden frem til 1969 dog, for der var pornografien i allerhøjeste grad ulovlig.
I kælderen under politimuseet i København finder man en større samling af kasser og mapper, der vidner om to ting:
1. Man tog opgaven med at holde samfundet rent for pornografi alvorligt.
2. Der var meget at se til.
I videoen herunder ser vi nærmere på den pornografi, som var forbudt indtil pornoens frigivelse i 1969.
Smuglergods i cigarhandlere
I 1902 oprettede Københavns Politi det IV. inspektorat, der mange år senere fik øgenavnet 'pornopolitiet'. Enheden bestod af politiinspektør August Goll og ti politibetjente og deres opgave blev at bekæmpe pornografien.
Pornografien, som man i øvrigt ikke kaldte pornografi endnu, var forbudt ved lov. Man talte om 'utugt' og altså utugtige billeder og skrifter:
”Den, som offentliggør et utugtigt Skrift, straffes med Fængsel eller Bøder. Den samme Straf er anvendelig paa den, som sælger, uddeler eller paa anden Maade udbreder, eller som offentlig udstiller utugtige Afbildninger.” - fra Almindelig borgerlig Straffelov af 1866, § 184.
På det her tidspunkt var den mest almindelige billedpornografi såkaldte 'franske postkort'. Masseproducerede fotografier af især nøgne kvinder. Udover de pornografiske billeder var pornografiske bøger også udbredte - og lige så ulovlige.
De franske postkort blev typisk smuglet ind i Danmark fra Tyskland og Sverige, og der var tusindvis af kort i omløb.
De blev solgt under bordet hos handlende, typisk cigarhandlere, fortæller Frederik Strand, der er museumsleder på Politimuseet.
Frederik Strand er forfatter til bogen 'De forbudte billeder', der fortæller om pornografiens historie indtil frigivelsen set fra politiets synsvinkel.
- Så går du simpelthen ind og køber dine cigarer, dine tobaksvarer, og så samtidigt siger du måske: "Jeg vil gerne have 10 stykker af de her postkort". Det er helt klassisk, siger han.
Pornografisk eller ej?
I dag kan man undre sig over, at pornografien var ulovlig, men dengang blev de utugtige billeder betragtet som usædelige.
Hvor det sædelige var indbegrebet af det gode og rigtige i samfundet, var pornografien det modsatte. Den var seksualmoralsk uacceptabel.
- I politiet tager man den her opgave alvorligt, fordi det er sædeligheden, der står på spil. Og det vil i virkeligheden sige samfundets fundament. Når man distribuerer de her kort, så er man inde og røre ved samfundets fundament, altså familieværdierne og de kristne værdier. Mange siger, at den (pornoen, red.) angriber de kristne værdier, og derfor går man også rundt til de forskellige cigarbutikker og overvåger dem og melder dem eventuelt til politiet, fortæller Frederik Strand.
Imens nogle fotografier og tekster var usædelige og derfor ulovlige, så tillod man stadig nogle affotograferinger af den nøgne krop, hvis fotografiet for eksempel skulle illustrere nudisme. Kunstneriske afbildninger af den nøgne krop var også tilladte.
Det gjorde imidlertid tingene lidt besværlige for det fjerde inspektorat, der måtte opstille en række kriterier for at kunne bedømme om et givent billede var pornografisk eller ej.
1. Modellerne må ikke vise kønsbehåring og kønsdele (medmindre der er tale om nudisme eller kunst)
2. Modellerne må ikke have et eksplicit seksuelt udtryk
3. Billederne må ikke vise samleje i nogen form
Disse kriterier galdt i hele IV. inspektorats levetid, men i 1930 blev man skrappere og tilføjede endnu et kriterie: Spekulation i sanselighed.
- Det, der er helt særligt ved spekulation i sanselighed, er, at man siger, det er nogle unaturlige måder, som kvinderne er stillet op på. En kvinde står for eksempel på et fotografi og roder med en motor, og hvorfor i alverden skulle hun gøre det? Det kan jo ikke passe. Derfor er det spekulation i sanselighed, det er en unaturlig opstilling, som er lavet med henblik på at vise de her strømpebånd frem, fortæller Frederik Strand.
Pornoens frigivelse
Da pornoen endelig blev frigivet i 1969 havde meget ændret sig siden IV. Inspektorats oprettelse.
Pornomagasinet var opstået, og der fandtes nu også film.
Opgaven blev uoverskuelig stor for politiet, og der var samtidigt flere, der offentligt kæmpede for at få pornoen gjort lovlig. Det måtte have været en lettelse for politiet, da det endelig skete, mener Frederik Strand.
- Opgaven er blevet for stor, den er blevet for kompliceret. Og den er også blevet forbundet med undertrykkelse. Det her er undertrykkelse af folks frie seksualitet. Det tror jeg, at der langt ind i politiet var en utilfredshed med. Det er ikke en politiopgave at håndtere de her ting her, siger Frederik Strand.
Pornoens frigivelse
I 1968 fremsatte justitsminister Knud Thestrup et lovforslag, der skulle ophæve den paragraf i straffeloven, der gjorde billedpornografien forbudt.
Da justitsminister Thestrup præsenterede lovforslaget, sagde han blandt andet: "Formålet med det nu fremsatte lovforslag er at udnytte disse gunstige erfaringer også på billedpornografiens område. Der er med andre ord ikke på nogen måde tale om, at man ønsker at bidrage til en yderligere udbredelse af pornografien, men man håber tværtimod ad frigivelsens vej at kunne medvirke til, at publikums interesse for dette underlødige materiale bliver mindre.
Det gik ikke helt som ministeren håbede.
Godt nok håbede man, at frigivelsen af pornoen ville føre til at folks interesse for pornografien ville svinde ind, men der skete det helt modsatte.
Pornoen væltede frem og blev pludselig meget synlig i bybilledet. Butikker skød op overalt og reklamerede med store skilte tydeligt for salg af pornofilm, sex-shows og andet.
- Det er virkelig en ny tid det her. Det er med til at ændre bybilledet totalt. København er samtidigt virkelig under forandring, og vi går også ind i en fase, hvor København er under pres. Vesterbro bliver sædet for prostitution, pornografi og den slags ting, siger Frederik Strand.
Selvom pornografien var blevet lovlig var der stadig begrænsninger på, hvor meget man måtte reklamere i det offentlige rum, og derfor er Politimuseet også i besiddelse af flere fotografier taget af politiet, der viser de mange nye butiksfacader, som skød frem umiddelbart efter 1969.
Dem kan du se herunder.
