Slut med uhygge og tis-lugt: Kunst skal gøre gangtunnel mere tryg

Med lys, lyd og farver skal kunstinstallationer være med til at forvandle mørk gangtunnel på Amager.

Mørke, uhygge og en lugt af tis er noget af det, der de seneste år har mødt folk, når de har begivet sig ned i gangtunnellen for enden af Tycho Brahes Allé på Amager.

Men snart skal det være slut.

Med lys, lyd og farver skal tre forskellige kunstinstallationer nemlig frem til sommerferien forvandle den mørke gangtunnel, der løber under Amagerbrogade. Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

- Tunnellen er et slidt og træls ikke-sted, som er utrygt. Vi har en unik mulighed nu for at prøve nogle fede ting af, før tunnellen skal renoveres, siger Rasmus Steenberger, der har siddet med i den arbejdsgruppe, som har udvalgt kunstinstallationerne i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Vi vil gerne blive klogere og se, om det giver mod til at skabe en permanent opgradering af tunnelen.

Artiklen forsætter under billedet.

Værket ”Belyst Bark" vil trække nogle for tunnellen unaturlige elementer ned i tunnellens dyb og skabe en skovstemning.
Værket ”Belyst Bark" vil trække nogle for tunnellen unaturlige elementer ned i tunnellens dyb og skabe en skovstemning.
Foto: Københavns Kommune

Skal skabe nye mødesteder

Gangtunnellen, der i dag primært bruges som genvej til at krydse Amagerbrogade, skal renoveres indenfor de næste par år. Derfor har man altså udnyttet muligheden for at undersøge, om den mørke og triste tunnel på Amager kan bruges til mere end bare gennemgang.

Projektet udspringer af den lokale områdefornyelse, som blandt andet har fokus på at skabe nye mødesteder og bedre forbindelser på tværs af Sundby.

Det fik i vinter en arbejdsgruppe under Områdefornyelse Sundby til at bede en række kunstnere om at komme med deres bud på, hvordan man kan forvandle tunnellen. Nu buddene blevet til tre udvalgte installationer, som skal pryde tunnelen frem til begyndelsen af juli.

Københavns teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), hilser tiltaget velkommen og ser frem til at se, hvilken forskel kunstinstallationerne kan gøre.

- En tur igennem en gangtunnel er sjældent en oplevelse udover det sædvanlige, men i Sundby lader det rent faktisk til at blive tilfældet.

- Ved at gøre gangtunnellen til en attraktion får vi skabt et midlertidigt sted at stoppe op og mødes, som der er stor lokal efterspørgsel på, og jeg glæder mig til at se, hvordan kunstinstallationerne kan gøre en forskel for beboerne i Sundby og være med til at styrke kvarterets sammenhængskraft, udtaler hun i pressemeddelelsen.

Det er langt fra første gang at man bruger kunst til at øge trygheden og skabe oplevelser omkring knapt så hyggelige steder i byrummet.

I januar blev et projektforslag om at udsmykke viadukterne ved Sjælør Station og Vigerslev Allé Station behandlet i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune. Her skulle solrig kakkelkunst i viadukterne være med til at skabe tryghed for borgere i de mørke timer

Tidligere har graffiti-fyldte vægge ved Glostrup station ligeledes fået en renovering for at gøre stationen mere indbydende og tryg.

De tre kunstinstallationer i gangtunnel på Amager kan opleves fra den 29. april og frem til begyndelsen af juli 2021.

De tre kunstinstallationer

  • Komponist Lars Bech har skabt et audiovisuelt værk, der er inspireret af astronomen Tycho Brahes astronomiske landvindinger og går efter at skabe en overjordisk stemning i det underjordiske rum.


  • Lyskunstner Karen T. har med udgangspunkt i samtaler med unge, der bruger tunnellen, skabt værket ”Solen står altid op”. Her er en række malerier blevet skabt på et lysbord og filmet, og i maj vil de projekteres op på tunnellens gamle flisevæg akkompagneret af et lydspor.


  • Arkitekt Martin Hedevang Andersen og lyskunstner Sally Rud er gået sammen om at skabe skovstemning med værket ”Belyst Bark”, som vil trække nogle for tunnellen unaturlige elementer ned i dybet. Sammen med særlig belysning skal det skabe en ny stemning. 


Kilde: Københavns Kommune



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik