To unge mænd sigtet for voldelig hadforbrydelse nytårsnat

To unge mænd sigtes for hadforbrydelse nytårsnat.

En 17-årig dreng og en 19-årig mand sigtes for at have udsat to mænd for en hadforbrydelse ved blandt andet at tildele dem spark, skub og slag samt homofobiske tilråb nytårsaften.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Kenneth Hviid Simonsen.

- De er sigtet for vold, og det er en skærpende omstændighed, at de formentlig har overfaldet dem på baggrund af deres seksualitet, siger han.

Københavns Politi kom i besiddelse af et videoklip af overfaldet i forbindelse med en anden sag.

På den baggrund efterlyste politiet mandag formiddag de to personer.

- Da vi sad og kiggede i en telefon i sagen, fandt vi klippet, som var delt på et socialt medie. Vi fik her tydelige billeder af de to gerningsmænd.

- På den baggrund og vidneforklaringer foretog vi anholdelser, siger Kenneth Hviid Simonsen.

Ikke grundlag for varetægtsfængsling

Episoden fandt sted lidt over midnat nytårsaften på Rådhuspladsen. Videoen viser de to personer brutalt overfalde de to mænd. En tredje person filmede ifølge politiet episoden.

De to personer blev anholdt klokken 15.02 og 18.50. De vil ikke blive fremstillet i dommervagten, da politiet vurderer, at der ikke er grundlag for en varetægtsfængsling.

- De vil nu blive afhørt, og vi vil tage deres fingeraftryk. Og så skal de på et tidspunkt møde op i retten, siger vagtchefen.

quote Det er et hensynsløst og brutalt overfald

Justitsminister Peter Hummelgaard (S)

Justitsminister Peter Hummelgaard (S), oplyser i en skriftligt kommentar til TV 2 Kosmopol, at regeringen vil gennemføre en strafreform. Det fremgår også af SVM-regeringens regeringsgrundlag. 

”Det er et hensynsløst og brutalt overfald, som politiet beskriver, at de to mænd blev udsat for nytårsnat. Den form for afstumpet adfærd, hvor man groft og kynisk overfalder andre, skal vi som samfund slå hårdt ned på," lyder det fra Peter Hummelgaard. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik