Mærsk får lov til at gennemføre udvidelsen af sit domicil i Amaliegade i Indre By, selvom forslaget er blevet mødt med massiv kritik fra flere organisationer og fagfolk.
Argumentet har blandt andet været, at tegningerne til byggeriet ikke har været i tråd med omgivelsernes arkitektoniske udtryk, men alligevel har blandt andet Venstre stemt for byggeriet.
-Jeg ser det ikke som et problem, og jeg ser det ikke som noget, der skal holde os tilbage fra at udvikle byen. Vi skal bevare sjælen og tilpasse det, og det mener jeg, det gør, fortæller Cille Hald Egholm (V), der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune.
Frederiksstaden, som er det kvarter, Mærsk-byggeriet ligger i, er opført i 1700-tallet, hvor rokokostilen var populær. Et af elementerne dengang var, at man fik de enkelte huse til at passe sammen med hinanden.
Vi har hele tiden været kritiske, for det handler om at få byggeriet tilpasset bedre til området
Hos Slots- og Kulturstyrelsen mener man ikke, at det nye byggeri passer ind i omgivelserne. I deres høringssvar har de bedt professor Ellen Braae om at udtale sig om projektet:
- Uagtet bygningsanlæggets mange selvstændige kvaliteter vil det foreslåede nybyggeri på dette sted påvirke kulturmiljøet negativt med en større bygningshøjde, en tagudformning, som i modsætning til Amaliegades øvrige bygninger er ret synlig i gadebilledet, citerer de Ellen Braae for i høringssvaret.
Spørg Os - Formular
_
Både Enhedslisten, Alternativet og SF stemte imod forslaget torsdag aften. De så gerne, at man blandt andet havde sænket byggeriet og lavet små dybe tilbagetrækninger i facaden, så det passede bedre ind i bybilledet. Men da det ikke blev ændret, blev det til et ’nej’.
- Vi fastholder vores ændringsforslag, og vi har hele tiden været kritiske, for det handler om at få byggeriet tilpasset bedre til området. Vi er med på, at man skal have et nyt byggeri, men man har fra Mærsk og andre partiers side ikke været interesseret i at tilpasse det, siger Astrid Aller (SF), der også er medlem af Teknik- og Miljøudvalget.
Forringer mulighed for verdensarvsliste
Frederiksstaden er en bejler til at komme på UNESCOs verdensarvsliste – lige nu er de på den såkaldte tentativliste, og når man er på den, så kan man søge videre om at blive indskrevet på verdensarvslisten.
Og derfor kan det nye Mærsk-domicil gå ind og påvirke mulighederne for at komme på listen.
ICOMOS fungerer som UNESCOs ekspertorgan inden for bevaring af kulturmiljøer i forhold til Verdensarvskonventionen. De spiller derfor en afgørende rolle i muligheden for at blive optaget på listen, og her er man heller ikke glad for byggeriet.
- Frederiksstadens integritet skal man selvfølgelig tage hensyn til i henhold til UNESCO-kandidaturet. Man skal kigge sig omkring, og så skal man lave en tilpasning. Det betyder ikke, man ikke kan lave noget moderne byggeri, men der er også noget arkitektonisk, man skal forholde sig til, fortæller Mogens A. Morgen, der er formand for ICOMOS.
Men hos Venstre er det ikke, om man kommer på UNESCO’s verdensarvsliste, der har været det mest væsentlige i beslutningen. De påpeger, at Frederiksstaden har været på tentativlisten siden 1993, uden at der er sket noget.
- Det er vigtigere, at København udvikler sig, selvfølgelig med respekt for bydelen, end at stå på en verdensarvsliste. Hvis vi gerne vil være en storby, så skal vi følge med udviklingen, for ellers kan det stå og forfalde uden at rykke nogen steder. I det her tilfælde afspejler byggeriet både det gamle og moderne, siger Cille Hald Egholm (V).
Heller ikke hos SF har det fyldt ret meget, om man forringer mulighederne for at komme på UNESCOs verdensarvsliste.
- Man har stået på listen i mange år, og derfor er det mere afgørende, om det passer til den by, som vi lever i – og det gør det ikke, slutter Astrid Aller.
