Legekammerat flygtede i rædsel: 10-årig truede venner med køkkenknive

En børneleg i Køge tog en alvorlig drejning, da en af drengene pludselig stod med en køkkenkniv. Midt- og Vestsjællands Politi kalder sagen "yderst sjælden".

Midt- og Vestsjællands måtte i weekenden rykke ud til en noget udsædvanlig sag i området omkring Fasanvej i Køge. 

Her udviklede en ellers uskyldig legeaftale lørdag eftermiddag mellem en gruppe børn i tiårsalderen sig noget mere drastisk, end hvad godt er. 

Under legen blev en af drengene vred, og det fik ham til at handle overilet. 

Han hentede derfor flere køkkenknive, han havde gemt i en hule i nærheden og på en truende facon, viste han dem frem til de andre børn. 

Af politiets døgnrapporten fremgår det, at en af drengene blev så ræd, at han flygtede fra stedet. 

- Han tager knivene frem og viser dem. Det bliver opfattet som truende. Bekymringsdelen fra vores perspektiv er, at han ikke er særlig gammel og dermed udenfor den strafferetslige ramme. Det var godt, der ikke skete mere, oplyser kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard til TV 2 Kosmopol. 

quote - Det er yderst sjældent, vi oplever at børns leg tager den uheldige udvikling.

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi

Overleveret til de sociale myndigheder

I kraft af, at den knivbærende dreng kun lige har rundet en tocifret alder, er han under den kriminelle lavalder på 15 år. 

Derfor kan han ikke retsforfølges. 

Af samme årsag tog politiet en snak med drengens forældre og skrev på baggrund af hændelsen en rapport. 

Derfra overgik sagen til de respektive kommunale myndigheder i Køge Kommune. 

- Det er yderst sjældent, vi oplever, at børns leg tager den uheldige udvikling, fordi nogen tilfældigvis har adgang til køkkenknive. Så det er jo også en indirekte opfordring til de voksne om at holde øje med ungerne, siger kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard.

Præcis hvor, drengen havde køkkenknivene fra, er uvist. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik