Politiet efterlyser solbrændt mand – lavede pruttelyde før han blottede sig for små piger

Midt- og Vestsjællands Politi leder efter en mand, som torsdag formentlig har stået bag to blufærdighedskrænkelser i Køge.

I løbet af torsdagen modtog Midt- og Vestsjællands Politi to separate anmeldelser om blufærdighedskrænkelser i Køge, og det formodes kraftigt, at den samme mand står bag, oplyser politiet i døgnrapporten.

Den første episode skete omkring klokken 12.20, da to lokale piger på 9 og 10 år var på vej hjem fra skole. I området ud for Opalvej hørte de to piger en mand lave pruttelyde.

De opdagede en mand inde i et buskads og bemærkede i øvrigt, at han med bukserne nede viste sit lem frem.

De to piger blev forskrækkede og skyndte sig hjem, men var ikke umiddelbart i stand til at beskrive manden yderligere.

Mistænkt er dansk af udseende og solbrændt

Omtrent samtidig kørte en anden 10-årig lokal pige sammen med to veninder på cykel ad Stevnsvej, da de fra et hul i en hæk også hørte en mand lave nogle pruttelyde.

Da de kiggede hen imod ham, stod han med bukserne nede og fremviste sit lem. Ifølge politiet skreg pigerne op og skyndte sig væk.

Efterfølgende er den mistænkte mand blevet beskrevet som dansk af udseende, 35-40 år, almindelig af bygning, kort hår og solbrændt.

Politiet skal nu have afhørt pigerne nærmere i et forsøg på at få manden identificeret.

Politiet i Køge hører gerne fra personer, der måtte have set manden i området, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik