Oversigt

Seneste nyt

Politikreds gør status efter stormflod: 60 huse ramt af oversvømmelse

Midt- og Vestsjællands Politi havde særdeles travlt mellem fredag og lørdag på grund af storm og og forhøjet vandstand i området omkring Solrød, Greve, Køge og Stevns

Politiet skriver i en status, at der fredag aften var mange mennesker på strandene især i Solrød, Rødvig og Køge, og politiet var gentagne gange ude og opfordre folk til at søge væk fra vandet af hensyn til deres egen sikkerhed, men også fordi beredskabet kørte med tunge maskiner i områderne.

I Solrød kommune blev cirka 40 huse berørt af den forhøjede vandstand, der også berørte cirka 10 huse og en virksomhed på Sundvej og cirka 10 huse på Havstokken i Køge Kommune.

Flere havne i Stevns Kommune var også voldsomt berørt af både stormen og den forhøjede vandstand, og myndighederne konstaterede et skred på Stevns Klint ved Boesdal.

Politiet har ingen meldinger om egentlig tilskadekomst som følge af stormen eller den forhøjende vandstand.

Politiet modtog ca. 90 anmeldelser i øvrigt om stormrelaterede hændelser i løbet af fredagen og natten til lørdag – især var der en del væltede træer.

Øvrige anmeldelser i anledning af stormen:

Stillads væltet ned over cykelsti – Lidemarksvej, Bjæverskov, Køge

Stillads væltet i rundkørsel – Lidemarksvej, Bjæverskov, Køge

Stillads ved at vælte – Hersegade, Roskilde

Tagplader blæst ned – Bjergagervej, Hårlev, Stevns

Teglsten falder ned – Nørre Alle, Kalundborg

Tag blæst i stykker – Københavnsvej, Køge

Tag blæst i stykker på staldbygning – Hærvejen, Store-Heddinge