I sit værksted forbereder Jan Hansen sig på alverdens kriser

Længere nede i artiklen finder du drypvis fem tips til, hvordan du kan håndtere forskellige kriser.

På en hemmelig adresse lidt syd for Køge bor Jan Hansen, og han er prepper.

En betegnelse der ofte forbindes med en hjemmebygget bunker, hvori der sidder en skydegal type med hylderne fulde af automatvåben og hovedet fuld af konspirationsteorier.

Men Jan Hansen har hverken en bunker eller en hylde fuld af automatvåben. Tværtimod, for ifølge Jan Hansen, så har det at preppe nemlig intet at gøre med storslåede dommedagsteorier og skydevåben at gøre.

Alligevel ønsker han ikke sit hjem beskrevet i detaljer. For skulle samfundet en dag blive ramt af en krise så stor, at lov og orden bryder sammen, så har Jan Hansen en hel del ressourcer på lager, som han frygter, en kriseramt befolkning kunne have en interesse i.

I denne artikel kan du derfor blive klogere på, hvordan Jan Hansen har tænkt sig at håndtere en dagligdag uden strøm og mad, samt hvorfor han mener, at prepping er at vise samfundssind.

Men er det overhovedet realistisk, at vi pludselig står uden strøm i flere dage, eller at den lokale brugs er uden madvarer? Det forsøger vi at finde svar på.

Værkstedet

TV 2 Lorry har fået lov at besøge den 46-årige familiefar, som i årevis har samlet kompetencer og ressourcer sammen, der sikrer, at han kan forsørge sig selv og sin familie nærmest uanset hvad.

Ude i Jan Hansens værksted finder man bunker af mad, udstyr til jagt og fiskeri, en brandslukker, helbreds- og sanitetsartikler og samt en hel del førstehjælpsgrej. På ejendommen gemmer sig også flere dunke med brændstof, en generator og solceller. Udenfor holdes der dyr, og så har familien en stor køkkenhave med forskellige spiselige planter.

I videoen herunder giver Jan Hansen en rundvisning i sit værksted:

Forestil dig, at Danmark rammes af en alvorlig energikrise. En energikrise hvor det ikke kun er priserne, der bankes i vejret, men en krise hvor danskerne må undvære strøm i dage, uger eller måneder.

Der er derfor hverken strøm til lamper, køleskabe eller radiatorer. Maden i supermarkedernes kølediske går i forrådnelse, og rundt i de danske hjem sidder familierne og fryser.

Det er en situation, som nok ville sætte en skræk i livet på de fleste, men ikke på Jan Hansen. Han har nemlig alt, hvad han behøver for at klare sig igennem en energikrise.

Se her, hvordan han vil løse det, hvis strømmen går:

En generator er dog ikke den eneste måde at skaffe sig strøm på.

- Hvis der ikke er noget strøm i huset, så kan du jo også bruge sol- eller vindenergi, siger Jan Hansen.

Udover at have anskaffet sig en alternativ energikilde, så har Jan Hansen også masser af måder at holde varmen i huset på.

- I forhold til varmen så kan man bruge petroleumslamper, gasovne osv. Men man skal selvfølgelig være forsigtig, så man ikke ender i en selvskabt katastrofe. En mere sikker måde at holde varmen på er at lukke dele af huset af og opholde sig i mindre rum. Ellers kan man gøre, som vi har gjort, og købe en brændeovn. Vi har valgt en brændeovn, som vi kan lave mad på. Så hvis det går helt galt, og komfuret ryger, så må vi bruge brændeovnen, siger Jan Hansen.

Derudover har han altid flere liter frossent vand til at ligge i sin fryser, så hans mad ikke går i forrådnelse.

Man skal handle på sine bekymringer, så de ikke bliver til en frygt

Det virker måske en smule overdrevet at bygge en kommandocentral, samt fylde skuret med litervis af brændstof af frygt for en energikrise, men der er en mening med galskaben.

- Jeg ved med mig selv, at hvis jeg kan klare den store katastrofe, så kan jeg også klare de små, og det giver mig en mental ro, siger Jan Hansen.

Jan Hansen er godt klar over, at han muligvis aldrig kommer til at få brug for hans udstyr i forbindelse med en ekstrem nødsituation. Men for ham handler preppingen heller ikke om kun om de store katastrofer.

- Prepping handler om at forholde sig til sine bekymringer og så gøre noget ved dem. Er man bekymret for indbrud, brand eller arbejdsløshed, så må man handle sig ud af det, så ens bekymringer ikke bliver til en frygt. Hvis man gør det, så slipper man af med bekymringen, og det vil give en noget mentalt frirum, siger Jan Hansen.

Forestil dig at Danmark rammes af en alvorlig fødevarekrise. De daglige indkøbsture byder på tomme hylder og frustration fremfor råvarer til et sundt og nærende måltid.

Når du spørger ekspedienten, hvornår varerne kommer tilbage, mødes du af et fortvivlet blik. Du er sulten, og det er alle andre også.

Måske har naboen lidt mad tilbage i køleskabet, men situationen er desperat, og hver person har derfor sig selv og sin familie for øje.

Hvad ville du gøre?

Jan Hansen vil tage hul på sin madkasse. En madkasse, der kan holde ham og hans familie mæt i månedsvis. 

Hvis du er nysgerrig på, hvad Jan Hansen og hans familie ville leve af i tilfælde af en fødevarekrise, så kan du se det i videoen herunder:

Det er ikke uden grund, at Jan Hansen har tre måneders mad, samt flere store dunke med drikkevand, på lager.

- De ting, som er vigtigst, når vi taler om overlevelse, det er mad, vand og varme. Du kan overleve tre timer i ekstremt vejr, tre dage uden vand, og tre uger uden mad. Derfor det er vigtigt altid at have vand nok, til at kunne klare sig i minimum tre dage, for går der tre dage uden væske, så tager din krop alvorlig skade, siger Jan Hansen.

Det er ikke kun sit helbred, Jan Hansen mener hans madlager kan hjælpe på. Han mener også, at han ved at have sørget for mad til sig selv og sin familie, hjælper dem der ikke har forberedt sig på krisen.

- Umiddelbart vil jeg jo gerne have, at alle kan være selvkørende i 72 timer. Hvis du kan det, så viser du samfundssind. For kan du hjælpe dig selv, så frigiver du en masse ressourcer fra sundhedsvæsnet, beredskabet, militæret og så videre, så de kan koncentrere sig om andre vigtige opgaver, siger Jan Hansen.

Nogle vil måske spørge, om ikke det er spild af penge at have så meget mad til at ligge og vente på en krise, man ikke ved hvornår kommer, for risikerer det ikke at rådne op, inden der tages hul på det?

Den bekymring har Jan Hansen faktisk også taget hånd om ved at anskaffe sig en simpel lille maskine, som kan forlænge fødevarernes holdbarhed. Den kan du se i videoen herunder:

Jan Hansen er langt fra den eneste, der har et behov for at tage hånd om sine bekymringer.

Bernt Christian Gotfredsen er administrator i Facebook-gruppen Preppers-i-DK, og han fortæller, at gruppen er blevet bestormet af medlemmer de sidste par år.

- Før corona var vi cirka 350 medlemmer, og efter to år med corona var vi oppe på omkring 4.300 medlemmer. I dag, her efter et halvt år med krig i Ukraine, er vi på 6.800 medlemmer, siger Bernt Christian Gotfredsen.

At der er kommet en øget opmærksomhed omkring prepping, mærker Jan Hansen også.

- Når man taler med den almene befolkning om det at preppe, så synes jeg faktisk, der er en god respons på det. Folk kan godt være rigtig nysgerrige på det. Men når jeg forklarer dem, at det her med at forberede sig ikke kun handler om det store nedbrud af samfundet, men i lige så høj grad handler om de små ting, så viser de fleste forståelse for det, siger Jan Hansen.

Hold afstand på motorvejen og kør med hjelm på cyklen

Rasmus Dahlberg er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, og ifølge ham så giver det god mening, at de sidste par års kriser har fået flere til at interessere sig for prepping. 

- Kriserne har nok fået flere til at preppe. Det kan være svært at sidde med hænderne i skødet og gøre ingenting, for vi er jo bygget til at kæmpe, flygte eller fryse. I den her forbindelse kan det at opbygge et fødevarelager være en måde at kæmpe på, siger Rasmus Dahlberg.

Han mener dog ikke, at det er de store kriser, man skal forberede sig på, hvis man ønsker at forsikre sig selv og sin familie.

- En indsatsleder gav mig engang et godt råd: Hold afstand på motorvejen, køb batterier til din røgalarm, og kør med hjelm på cyklen. Det er det, der højner dine chancer for at overleve i det danske samfund. Der er jo en meget større sandsynlighed for at blive kørt ned, end der er for at Danmark bliver ramt af tre måneders langt nedbrud i højspændingsnettet, siger Rasmus Dahlberg.

Skulle katastrofen alligevel indtræffe, så har vi faktisk allerede forsikret os gennem samfundet.

- I Danmark har vi jo institutionaliseret ”preppingen” ved, at vi gennem vores skat betaler for et beredskab. I nogle andre samfund ser man en langt højere grad af - og nødvendighed for - individuel prepping, siger Rasmus Dahlberg.

Vil jeg blive prioriteret af myndighederne i en krise?

Jan Hansen føler dog alligevel et behov for at sikre sig selv, såfremt en større katastrofe skulle sætte Danmark over styr.

- Man kan jo spørge sig selv, om man er en af dem, der ville blive prioriteret af myndighederne, hvis der pludselig opstår en større katastrofe, siger Jan Hansen.

Derfor har han, udover sin kommandocentral, sine strømkilder, sit madlager, hans uendelige know-how om alt fra vekselstrøm til rådyrsjagt, valgt at lave hans have om til et naturligt supermarked.

Et supermarked som du kan se herunder.

Køkkenhaven og dyrene er ikke kun til glæde for Jan Hansens og hans familie i tilfælde af en katastrofe. Blødkogte æg smager trods alt også godt på en helt almindelig søndag.

Og det er faktisk en vigtig del af Jan Hansens prepping:

- Der hvor preppingen giver rigtig god mening, det er der, hvor den kan bruges i hverdagen. For når man får hverdagen til at fungere, så er der ro og overskud til at håndtere de udfordringer, der skulle indtræffe, siger Jan Hansen.

Men er det ikke spild af tid, hvis du aldrig kommer til at få brug for din prepping i en krisesituation?

- Nej for det her med at man som menneske prøver at udfordre sig selv, det giver en masse kompetencer, som man kan bruge til forskellige ting i livet, siger Jan Hansen.