Kvinde i Køge dræbt ved omsnøring om halsen

Det er ikke første gang, at den 59-årige mand, som er sigtet for at have dræbt en kvinde i Køge, er på kant med loven.

Kvinden, der onsdag aften blev fundet dræbt i en lejlighed i Køge, blev slået ihjel ved omsnøring af halsen.

Det kom tidligere i dag frem, da den 59-årige mandlige beboer i lejligheden blev fremstillet i et grundlovsforhør, skriver Sjællandske.

Ifølge Sjællandske mødte den 59-årige op i retten iklædt sort t-shirt, sorte busker, maosko og sin ene arm i en slynge.  Anklageren anmodede om, at grundlovsforhøret skulle foregå bag lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning.

Anklageren anmodede desuden om, at der skulle nedlægges navneforbud både for den sigtede 59-årige og den dræbte kvinde, fordi kvindens pårørende endnu ikke var underrettet, da grundslovsforhøret fandt sted. 

Dommeren valgte at lukke dørene, og det er derfor endnu uvist, hvordan den 59-årige mand forholder sig til sigtelsen. 

Tidligere dømt for drabsforsøg
Ifølge Sjællandske er det ikke første gang, at manden har begået vold mod kvinder.  Han skulle således tidligere have afsonet tre års fængsel for drabsforsøg mod sin kæreste. Dette skulle ifølge avisen være sket tilbage i 2010, da han satte ild til kærestens lejlighed, mens hun befandt sig i den.

Den 59-årige blev i forbindelse med sagen mentalundersøgt, og her blev han ifølge Sjællandske betegnet som sociopat og følelseskold, men også sensitiv. Han skulle desuden være tidligere dømt for flere andre voldsforbrydelser - herunder vold mod politiet samt tyveri og røveri. 

 

 

 

 

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik