Lasse var afhængig af andre - men så fik han nyt hjælpemiddel

Takket være et nyt joystick kan Lasse Lesmann nu selv manøvrere rundt i sin kørestol.

På et aktivitetscenter for borgere med alvorlige handicap i Køge er 45-årige Lasse er bundet til en stol og fanget i en krop, han ikke kan styre.

Men hans liv er ikke længere uden drømme om fremtiden. Takket være en ny kørestol har han nemlig fået en kontrol over sit eget liv, han aldrig har haft.

Lasse Lesmann er i gang med en opgave, der er sværere, end den ser ud. Han har kun sin mund og nakkemusklerne, når han manøvrere den store kørestol gennem døren.

Hjælper satte gang i revolutionen 

Bård Thoresen har været Lasse Lesmanns tro følgesvend i 23 år. De har trænet, grinet og skændtes som gamle venner gør.

Og det var Bård Thoresen, som for 5 år siden satte gang i det, der senere skulle blive en revolution i Lasse Lemans liv.

- Der har været nogle frustrationer på vejen. Og Lasse har kaldt mig grødhoved, fortæller Bård Thoresen med et smil.

Joystick er hemmeligheden

Ufrivillige muskelspændinger har altid været kilde til smerter og hovedpine for Lasse. Men så fik Bård Thoresen en fiks idé - at træne Lasse Lesmann op, så han kunne bliver styrmand i sit eget liv.

quote Det var en milepæl, da Lasse for tre måneder siden sagde, at han gerne ville køre selv

Bård Thoresen, fysioterapeut, Køge

Stolens joystick er nu indstillet, så Lasse Mesmann skal bruge kræfter på at styre stolen, så en muskelkrampe ikke giver ukontrolleret kørsel.

For Lasse Lemann er det stadig nyt, at han med joystik i egen mund nu kan flytte sig der hen, hvor han gerne vil være. Når man som ham er både rastløs og utålmodig, og hele sit liv har været afhæning af andres hjælp og vilje, er det en helt ny verden, der åbner sig for ham. 

- Det var en milepæl, da Lasse for tre måneder siden sagde, at han gerne ville køre selv, siger Bård Thoresen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik