Viborg havde vundet 1-0 over Vejle lørdag, og dermed lagt pres på Lyngby, hvis klubben ville beholde førstepladsen i ligaen.
Det pres formåede Lyngby at modstå. Patrick Mortensen bragte hjemmeholdet foran 1-0 efter 17 minutter på et hovedstødsmål.
Jesper Christjansen øgede til 2-0 midt i anden halvleg, da han flot sparkede bolden i nettet fra kanten af feltet.
Bedst som man da troede, at kampen var afgjort, reducerede Ken Fagerberg for Vendsyssel til resultatet 1-2.
Fagerbergs scoring faldt først et par minutter inde i overtiden.
Lyngby fører NordicBet Ligaen med 37 point for 17 kampe. Viborg er nummer to med 34 point, mens Vendsyssel på tredjepladsen har 31.