Hunde i blodrus skamferede får

To får blev skambidt, så de måtte aflives, da en kvindelig hundeejer slap sine to hunde løs på en fåreflok på engarealet ved Sct. Hans Hospital i Roskilde, skriver DAGBLADET Roskilde.

En 54-årig beruset kvinde slap i går eftermiddag sine to hunde løs på en fåreflok, som græssede på et indhegnet engareal ned mod Roskilde Fjord ved Sct. Hans Hospital. Hundene gik amok på to drægtige får i flokken, som blev skambidt i en sådan grad, at begge får efterfølgende måtte aflives.
Conny Olsen, der er ansat på Sct. Hans Hospital, overværede hundenes overfald på fårene. Hun forsøgte at få den kvindelige hundejer til at gribe ind.- Men den ene hund lystrede overhovedet ikke. Den havde fat i hovedet på det ene får og trak det næsten 100 meter.
Den var tydeligvis fanget i en blodrus. Den anden hund nåede også at bide et af fårene, forklarede en rystet Conny Olsen bagefter.
Hun tilkaldte hjælp via sin vagttelefon, og Jørgen Bryde, som ligeledes arbejder på Sct. Hans Hospital, foretog en civil anholdelse af den kvindelige hundejer, som han bad sætte sig i græsset. Herefter tilkaldte Jørgen Bryde politiet.
Men Tom Kjeldskov fra Midt- og Vestsjællands Politi kunne ikke gøre andet end at kalde den berusede kvindelige hundejer ind til en afhøring i dag. Hun fik lov til at gå fra gerningstedet med begge sine hunde.
- Da jeg nåede frem, var hundene rolige og lystrede den 54-årige kvinde. Derfor fik hun lov til at gå med en besked om, at hun skal møde til afhøring, forklarede Tom Kjeldskov.
Ejeren af fårene, Jacob Fredsted, som til daglig er naturvejleder på Lejre Forsøgscenter, dukkede op kort tid efter, at fårene var blevet skambidt. Han vurderede straks, at de skulle aflives, hvilket han selv gjorde med en boltpistol.
- Men det er noget svineri, det her. Jeg er simpelthen så vred. Og så har de oven i købet drægtige, så jeg har faktisk lige tage livet af seks dyr, sagde fåreavleren bagefter.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik