En mand ligger torsdag middag under et tog ved Bella Centrets metrostation efter en påkørsel omkring klokken 11.30. Manden er nu afgået ved døden, oplyser Københavns Politi.
Der er blevet slukket for strømmen i skinnerne, og op mod 20 personer fra Københavns Brandvæsen arbejder på at få personen ud, oplyser Peter Westh, operationschef i Københavns Brandvæsen til Ritzau.
- Vi arbejder på stedet, hvor vi afhører chokerede vidner til påkørslen, siger vagtchef Henrik Brix til Ritzau.
Det er uvist, hvorvidt der er tale om en ulykke eller et selvmord.