Politikere på retræte i hanesag

De haner, der er i Roskildes byzoner, får formentlig alligevel lov til at leve, skriver DAGBLADET Roskilde.

Siden først teknik- og miljøudvalget og siden byrådet i
februar vedtog nye, stramme forskrifter, som forbød
tilstedeværelsen af haner i hønsegårde i byzone, har hanerne
siddet på dødspinden - og fjerkræejere har været i oprør.
Men i går traf formanden for teknik- og miljøudvalget,
socialdemokraten Torben Jørgensen, en formandsbeslutning, der
udskyder datoen for forskrifternes ikrafttræden fra 1. april til
1. juni. De to måneder vil formanden bruge til at ændre i
forskrifterne, så der alligevel bliver mulighed for at holde
haner.
- Jeg føler, det er blevet nødvendigt. Vi skal have justeret
lidt på reglerne, så de ikke bliver så restriktive. Det skal
være, så forvaltningen har et redskab at arbejde med, hvis der
bliver klaget, men også, så folk kan leve med reglerne. Og jeg
tror, vi fik lavet dem lidt for restriktive, siger Torben
Jørgensen:
- Jeg havde ikke forestillet mig, det skulle give så meget
turbulens, siger han. Torben Jørgensen vil komme med et oplæg på
næste møde i udvalget. Detaljerne har han ikke på plads endnu,
men han siger, at det er intentionen at lave et regelsæt, så der
kun bliver skredet til handling i de tilfælde, hvor der er
reelle naboproblemer.
- Det skal landes således, at forvaltningen kan bruge det og
borgerne leve med det. Der kan skrives tykke bøger om alle de
folk, jeg har talt med, og jeg vælger at lytte til den kritik,
der har været, og derfor må der findes et kompromis, siger
Torben Jørgensen.
Næstformanden i teknik- og udvalget, Gitte Kronbak Nielsen
(V), var blandt de varmeste fortalere for den stramning af
forskrifterne, som helt forbød haner i hønsegårde i byzone. Men
også hun er indstillet på at tale sig frem til en løsning, som
er knap så radikal.
- Umiddelbart vil jeg mene, at hvis vi kan finde en løsning,
der kan tilgodese begge sider, så lad os se på det, siger Gitte
Kronbak Nielsen, som dog ikke har drøftet spørgsmålet med sin
gruppe endnu.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik