Postarbejder fyret efter arbejdsskade

Postarbejder ved Helsinge Postkontor blev fyret på grund af for højt sygefravær efter en arbejdsulykke. Nu har Post Danmark måttet betale godtgørelse på grund af procedurefejl, skriver Nyhedsbrevet 3F.

I december 2009 gled Maibritt Madsen på et glat fortov, da hun var ude på sin postrute i Helsinge i Nordsjælland. Hun meldte arbejdsskaden samme dag, og en læge fastslog, at hun havde beskadiget menisken.
Skaden blev godkendt af Post Danmarks forsikringsselskab. Maibritt Madsen måtte opereres to gange og var derfor sygemeldt i lang tid. Mange måneder senere blev hun indkaldt til en sygesamtale, som endte med en fyring på grund af højt sygefravær.
Nu har Maibritt Madsen dog fået en lille oprejsning i form af en godtgørelse på 35.000 kroner. Ikke som følge af selve fyringen, men fordi Post Danmark havde brudt egne regler om indkaldelse til sygesamtaler.
- Jeg synes ikke, Post Danmark har håndteret sagen særligt godt. De gjorde ikke engang noget ved det sted, hvor jeg gled, siger Maibritt Madsen til Nyhedsbrevet 3F.
Post Danmark oplyser, at man ikke kommenterer på konkrete personalesager.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik