Racistisk overfald: Brækker kvindes arm

Politi efterlyser mand, som er mistænkt for at have begået en racistisk forbrydelse ved københavnsk station.

Københavns Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde en mand, der i maj måned angiveligt overfaldt en 50-årig kvinde med pakistansk baggrund ved Flintholm Station.

Politiet efterforsker sagen som en såkaldt hadforbrydelse.
Overfaldet skete, da kvinden kørte i elevator med gerningsmanden samt to af hans venner.

I elevatoren kom gerningsmanden med adskillige racistiske udtalelser.

Da de trådte ud af elevatoren, gav gerningsmanden kvinden et kraftigt skub, hvorved hun faldt og brækkede sin arm.

- Gerningsmanden kaldte den ældre dame for "perker" og bad hende om at skrubbe hjem til "perkerland" igen.

- Derfor rubricerer vi volden som en hadforbrydelse, siger vicepolitikommissær Kenneth Kyvsgård, efterforskningssektionen på Station Bellahøj

Den mistænkte gerningsmand er en dansker på cirka 25 år.

Han er mellem 175 og 185 centimeter og er spinkel af bygning. Han har brunt mellemlangt tyndt hår, var iført sort jakke, mørke busker, sorte sko og sort hættetrøje, hvorpå der står "MF".

Han har mørkt overskæg og medbragte en sort cykel.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik