Tissetrængende voldsmænd melder sig selv

To mænd fremstilles søndag i grundlovsforhør, efter at de natten til lørdag overfaldt en ægtepar i Rødovre.

To mænd på 25 og 26 år er anholdt og sigtet for grov vold, efter at de natten til lørdag overfaldt et ægtepar i begyndelsen af 60'erne i en have i Rødovre ved København.

- De læste om sagen i pressen og henvendte sig lørdag selv til os, fortæller vagtchef Michael Bundgaard ved Københavns Vestegns Politi.

Kort efter klokken 03.30 lørdag morgen opdager parret, at tre yngre mennesker tisser i deres have på vejen Ved Voldgraven.

Da manden beder dem forsvinde, bliver han overfaldet med slag og spark, ligesom han bliver slået med en flaske. Da hans kone forsøger at stoppe volden, bliver hun også overdænget med slag og spark.

Efter overfaldet stak de tre af og prajede kort efter en taxi i nærheden.

I første omgang oplyste politiet, at der var tale om tre mænd, men det viste sig, at der var tale om to mænd og en kvinde.

- Vi har endnu ikke anholdt kvinden, men leder efter hende, siger Michael Bundgaard.

De to mænd vil søndag blive krævet varetægtsfængslet i et grundlovsforhør.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik