Ups! Benzin-station byttede om på diesel og benzin

En menneskelig fejl, sådan karakteriserer Lene Bonde, kommunikationsdirektør i OK Benzin det kiks, der skete i weekenden på OK Benzins station i Hvidovre i weekenden, skriver DR P4 København.

- Der er blevet byttet om på det, man skulle putte i tankene. Han er kommet til at putte benzin i dieseltanken og diesel i benzintanken, forklarer Lene Bonde til DR P4 København.

Uheldet blev opdaget lørdag formiddag og tankstationens tanke blev tømt og renset, så stationen kunne genåbne lørdag kl. 14.00.

Men bilister, som har tanket 95 oktan blyfri benzin eller diesel på OK-stationen i Rebæk Søpark i tidsrummet mellem fredag den 23. november kl. 13.30 og frem til kl. 14.00 lørdag den 24. november, kan formentlig have tanket en blanding af benzin og diesel.

Bilisterne kan derfor risikere at opleve problemer med bilen, og derfor opfordrer Lene Bonde til, at man ringer til OK på telefon 89 32 22 32.

Og bilisterne skal ifølge DR P4 København ikke være bange for at hænge på en stor mekanikerregning, lover Lene Bonde.

- Det betyder, at vi får bilen på værksted, får tanken tømt, og så betaler vi regningen, siger Lene Bonde.

Omkring 270 bilister kan have fået benzin-diesel-cocktailen i tanken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik