Dugfriske tal fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) ser bestemt ikke positive ud for Region Hovedstaden.
Tallene viser nemlig, at antallet af borgere, der ikke er tilknyttet en fast praktiserende læge, er mere end fordoblet fra 3.684 i 2018 til 7.412 i 2019.
Vi ser nu på resultaterne af fejlslagen politik, der rækker mange år tilbage
Tallene overrasker på ingen måde formand for PLO i Region Hovedstaden, Karin Zimmer.
I sin lægepraksis i Hørsholm og i organisationen bliver hun dagligt mødt med problematikker relateret til lægemangel. Så hun kan fra første parket se den bekymrende tendens.
- Vi i PLO er ikke overraskede over tallene. Selvom lægemangel er et relativt nyt fænomen i Region Hovedstaden, så ser vi på udviklingen med stor bekymring. Vi ser nu på resultaterne af fejlslagen politik, der rækker mange år tilbage, siger Karin Zimmer til TV 2 Lorry.
De 7.412 borgere, der er tale om, er midlertidigt tilknyttet blandt andet regionsklinikker på Amager Hospital og Frederiksberg Hospital.
Og disse borgere må derfor undvære en fast og kontinuerlig relation til en praktiserende læge, som ellers er vigtig for borgernes sundhed.
Vi mangler mange læger
Hos Det Konservative Folkeparti er man også meget bekymret over tallene, særlig fordi de forventer, at situationen kun bliver endnu værre.
- Vi er meget bekymrede over, at tallene er fordoblet. Vi ved, at 70 procent af de almene praksisser ikke tager imod nye patienter, og mange læger er på vej på pension. Derfor vil også være endnu flere, som står uden egen læge fremover, siger gruppeformand for Det Konservative Folkeparti, Mette Abildgaard, til TV 2 Lorry.
Selvom tallene fra PLO indikerer, at Region Hovedstaden mangler fem praktiserende læger for at kunne løse problematikken, er det ifølge Karin Zimmer langt fra retvisende.
De fem læger er nemlig beregnet ud fra en antagelse om, at alle de nuværende praktiserende læger kan beholde de mange patienter, der for tiden tilses.
Men det er ikke en holdbar løsning, mener formanden for PLO i Region Hovedstaden.
- Hver læge med et ydernummer skal passe 1.600 patienter, men de må også gerne passe flere. Og det gør de alle sammen også. Mange læger har langt over de 1.600 patienter, men det kan de jo ikke blive ved med i det lange løb, siger hun.
Vi må kæmpe for at holde liv i familielægemodellen
Mette Abildgaard undrede sig også over tallet, for hun er ligesom Karin Zimmer klar over, at mange praktiserende læger har taget flere patienter ind, end hvad der er hensigtsmæssigt.
Regionsklinikker skaber konkurrence
Selvom regionsklinikkerne på Amager og Frederiksberg er kommet til, så hjælper de ifølge Karin Zimmer ikke på problemet med lægemangel.
- Der mangler op mod 30 aktive læger i de almene praksisser. I regionsklinikkerne arbejder lige nu læger, som kunne have udfyldt nogle af de tomme pladser i praksisserne, oplyser Karin Zimmer.
Regionsklinikker er midlertidige klinikker, som borgere kan blive tilknyttet for en periode.
Som tilknyttet en regionsklinik har man ofte ikke nogen fast læge, men kommer ind til forskellige læger, der ikke kender ens sygdomshistorik. Selvom regionsklinikker ikke tilbyder samme kvalitet for patienterne som en fast læge, så kan der være mange fordele i at arbejde på regionsklinikker for lægerne.
- I regionsklinikkerne er arbejdsvilkårene og lønnen ofte bedre. Det er goder, man ikke har som praksisejer, hvor man står med et stort ansvar og økonomiske risici, siger Karin Zimmer.
Regionerne har gjort det meget attraktivt at arbejde på regionsklinikker og derfor konkurreres der på ulige vilkår
De mange fordele ved at arbejde i regionsklinikkerne, kan ifølge Karin Zimmer være konkurrenceforvridende, fordi det gør det sværere at rekruttere lægekolleger til praksisserne.
Hos Det Konservative Folkeparti er man heller ikke begejstrede for regionsklinikkerne.
- Vi vil hellere have lægerne ud i praksisserne, så de kan levere en god service der. Regionerne har gjort det meget attraktivt at arbejde på regionsklinikker og derfor konkurreres der på ulige vilkår, siger Mette Abildgaard og tilføjer:
- Regionsklinikker er attraktivt for unge læger, der endnu ikke har lyst til at få deres egen ydernummer og poste mange penge i en praksis. Det er altså et mindre forpligtende tilbud. Derfor må vi også arbejde på at gøre almene praksisser mere attraktive, så unge læger tør at tage springet.
Kurven må knækkes for borgernes skyld
Ifølge Karin Zimmer er der ingen gode, kortsigtede løsninger. Problemet er, at der mangler praktiserende læger og selvom det er positivt, at regeringen har tilført 60 ekstra pladser på videreuddannelsesforløbet i almen medicin i 2019, så ses effekten først om mange år.
Derfor forventer også Karin Zimmer, at det vil blive værre, inden det bliver bedre igen.
- Helt overordnet skal der være flere praktiserende læger. Der uddannes for få. Det problem er man ved at rette op på nu. Så længe vi holder et politisk fokus, så tror jeg godt, vi kan knække kurven. Men det efterslæb vil tage nogle år at komme efter. Vi har jo ikke de nye læger i morgen, så vi må derfor klare os gennem de næste 5-10 år med midlertidige løsninger. Og så må vi kæmpe for at holde liv i familielægemodellen, så der ikke bare kommer flere og flere regionsklinikker, for det vil forringe kvaliteten af tilbuddet til borgerne, siger Karin Zimmer.
