Mette har fulgt folkeskolen i 57 år: På et punkt har forældrene ændret sig markant

Med sin mor i den ene hånd og en lille skoletaske i den anden, trådte 7-årige Mette Madsen i 1965 ind på Engelsborgskolen i Lyngby for første gang.

Det skulle blive et skelsættende møde.

Først 60 år senere, mere præcist i denne uge, stoppede Mette Madsen nemlig på skolen.

Af kolleger omtales Mette Madsen som ”en levende legende,” og vi har derfor sat den mangeårige skolelærer i stævne for at høre, hvordan skolekulturen har ændret og udviklet sig i løbet af de sidste 60 år.

Det første Mette Madsen husker fra Engelsborgskolen er et rødt æble. Det lå ved siden af en blyant og et stykke papir på den skolepult, hvor hun satte sig på sin første skoledag. Pultene stod på lange rækker med seks i hver, så der var plads til alle klassens 32 elever.

Hun var spændt og nervøs, og følte sig nok også lidt alene.

- På den måde er der jo ikke så meget, der har ændret sig. Den første skoledag er altid en stor begivenhed, fortæller den i dag 67-årige Mette Madsen.

Et rap over nallerne

Trods en mere eksperimenterende læringsstil i 1960’erne, var folkeskolen i den periode stadig kendt for sin disciplin. Først i 1967 blev korporlig afstraffelse afskaffet ved lov, og Mette Madsen husker da også, hvordan hun selv har fået et rap over nallerne. Og opførte børnene sig ikke ordentligt, blev de sendt i skammekrogen.

- Jeg har aldrig selv været i skammekrogen, men jeg har fået med den store lineal over fingrene, fordi jeg ikke pegede ned på linjen, da jeg skulle læse op fra en bog.

Noget af det, Mette Madsen særligt husker fra sine egne skoleår er skoleballerne. Hvert år blev der holdt fest for hele skolen med diskotek og dans i drengenes gymnastiksal. Lærerne var også gode til at feste, husker hun, og endnu bedre til at ryge mange cigaretter.

- Når man kom ind på lærerværelset, kunne man kun se tre meter frem for sig på grund af røg.

I takt med at landsbyskolerne lukkede og nye centralskoler skød op, eksploderede antallet af lærere op gennem 1960’erne og 70’erne. Mange af de nye lærere var kvinder, og det skifte husker Mette Madsen tydeligt.

- I starten var de fleste lærere mænd, sådan nogle rigtig gamle mænd, der godt vidste, hvad der stod på side 70 i matematikhæftet, og som ikke ønskede fornyelse. Men så kom der en helt ny årgang med yngre kvinder, som var mere progressive, og som bestilte nye bøger og ønskede at gøre op med tingene.

Det inspirerede Mette Madsen, der - efter en kort afstikker til gymnasiet - i 1978 vendte tilbage til Engelsborgskolen som lærer i dansk og fysik.

Som kvindelig lærer i fysik fik hun i starten en del kommentarer, men det tog hun sig ikke af.

- Der var flere piger, der sagde, at deres far ikke mente, at piger skulle have fysik. Det gad jeg ikke høre på. Det kan godt være, du hellere vil lave frikadeller, sagde jeg, men nu skal du lære fysik.

Det store skred

De første par år som lærer var præget af stor udvikling, husker Mette Madsen. I 1979 begyndte skolen at holde morgenåbent for de elever, hvis forældre tog tidligt på arbejde, og generelt var tiden præget af, at børn opholdt sig længere tid uden for hjemmet, og skolen dermed blev en større del af deres liv.

Det egentlige skred skete dog først i løbet af 00’erne, mener hun.

- Den helt store forandring – både blandt børn og forældre – er sket efter 2000, siger hun.

Mette Madsen peger både på teknologiens indtog, men også på en mentalitetsændring blandt forældre.

- I dag vil forældre hellere være venner med deres børn, end de vil være opdragere, og derfor er de hurtigere til at tage barnets parti. Det betyder, at de har sværere ved at forstå, hvis deres barn er blevet skældt ud.

- Der er mange elever i dag, der taler ualmindeligt grimt til deres lærere, og mener, at de har ret til det, og det er et skråplan. Men respekten omkring læreren er ikke den samme længere, og forældre har svært ved at forstå, at lærergerningen også handler om opdragelse.

At visse børn er ustyrlige og udadreagerende, er dog ikke noget nyt, understreger Mette Madsen. Der er måske bare kommet mere opmærksomhed omkring det i dag, og så er det jo altså nemmere at smadre et laminatbord end en skolepult i massivt træ, som hun siger.

- Hvis man tegnede på bordene i gamle dage, blev man bedt om at gå over i sløjdværkstedet og slibe det af. Det kan man jo ikke gøre med et bord finér, for så er bordet ødelagt.

Stopper på toppen

Mobiltelefoner er selvfølgelig også en af de helt store faktorer i forhold til, hvordan skolegangen har ændret sig. I starten var det slemt, husker Mette Madsen, og på et tidspunkt talte børnene næsten ikke sammen længere.

Men nu er der blevet indført mobilfri skole, og det har hjulpet gevaldigt. Elevernes sammenhold er vendt tilbage, fordi de er nødt til at lege sammen i frikvartererne.

Mette Madsen har hele tiden vidst, at hun ville stoppe som lærer, når hun skulle på pension.

- Jeg tror, det er meget godt, at man stopper på toppen, og jeg føler, at jeg har opnået det, jeg kom for. Jeg blev lærer for at gøre en forskel, og det har jeg gjort.

I det hele taget føler hun, at tiden er fløjet afsted. Hun har nydt at gå på arbejde, og har svært ved at forstå, at der er gået så mange år. Alligevel var hun ikke trist, da hun i denne uge havde sidste dag og var oppe på skolen for at aflevere sine nøgler og tømme sit skab.

- Jeg har det fint med, at det er slut, been there done that, griner hun.