Det er de helt store og kraftige maskiner, der er rykket ind i flere danske skove. For der skal tyndes ud i træmasserne, afvandingsgrøfter skal blokeres og flere træer skal beskadiges, så der bliver flere revner og sprækker til biller, insekter og svampe.
Så lige nu bliver der virkelig rørt ved de skove, der fremover skal leve et helt urørt liv. En politisk folketingsbeslutning om genopretning af naturen er nu i praksis ved at blive ført ud i livet.
Vi gør skoven vildere, vi gør den også vådere, og så gør vi den mere varieret
- Vi står midt i en biodiversitetskrise, hvor rigtig mange dyr, planter og organismer dør, fordi de savner steder, hvor de kan bo og leve. Det er de steder, vi nu forsøger at genskabe, siger forstfuldmægtig i Naturstyrelsen Charlotte Mølgaard, mens hun viser rundt i Ganløse Ore-skoven, som er ved at blive ført tilbage til dens oprindelige form, før skovdriften tog over.
- Vi er ved at genindføre skovens naturlige processer. Så vi gør skoven vildere, vi gør den også vådere og så gør vi den mere varieret, forklarer hun.
Dele af Ganløse Ore er allerede omdannet, mens andre dele er midt i processen eller står overfor et besøg af maskinerne.
(Atiklen fortsætter efter billedet)
Spørg Os - Formular
_
Som de fleste danske skove er Ganløse Ore delt op i segmenter med ensartede træer af nogenlunde samme alder, fordi hele områder typisk er blevet skovet til tømmer samtidigt, og så har man derpå plantet nye træer, der igen var af samme slags.
Altså er der 30-årige douglas-granner i et område, mens der står 70-80-årige bøgetræer i et andet område. Den ensartethed er smart ud fra et skovningsprincip, men biodiverstitetsmæssigt er det yderst ufordelagtigt, fordi der så også kun er plads til få typer insekter og få typer svampe.
- Her i bøgeskoven er vi ved at fælde så mange træer, at der bliver nogle store lysninger, hvor der kan gro nye ting op, forklarer Charlotte Mølgaard.
- Her i denne lysning håber vi så, at der kommer en fugl forbi, der taber nogle bær, så der vil gro nogle buske op. Her kan der måske gro hyldeblomster, der kan komme noget tjørn eller noget helt andet. Vi får dermed lavet en mere varieret skov med flere forskellige arter.
Politisk besluttet at mere skov skal være urørt
Det var den tidligere socialdemokratiske regering, der i 2020 sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet aftalte, at 75.000 hektar dansk skov skulle udlægges til såkaldt urørt skov.
75.000 hektar er et areal lidt større end hele Bornholm og Samsø til sammen. Arealet svarer til, at cirka 12 procent af Danmarks skovareal skal omdannes til urørt skov.
- Jeg er glad og stolt over, at vi i dag kan præsentere en aftale med et af de største løft af naturindsatsen i nyere tid. Her sætter vi nu ind for at bremse naturkrisen med mange tusinde hektar urørt skov og nye naturnationalparker, så de næste generationer også kan opleve en mangfoldig og spændende natur, sagde daværende miljøminister Lea Wermelin, da hun i december 2020 præsenterede aftalen, der afsatte 888 millioner kroner til at øge biodiversiteten i skovene.
På Naturstyrelsens hjemmeside kan man se præcis, hvor den urørte skov skal etableres. Ser man på et kort, står det klart, at særligt nordsjællændere kan se frem til mere biodiversitet.
(Artiklen fortsætter efter kortet.)
Skoven skal være mere våd
En helt central del af at gøre naturen urørt er også at fjerne de mange drænende afvandingsgrøfter, der gennem århundreder er blevet anlagt i skovene for at give træerne bedre levevilkår.
De grøfter blokerede man i den del af Ganløse Ore-skoven, der kaldes Maglemosen i 2018, og siden da har området skiftet fuldstændig karakter.
Naturmæssigt er det jo blevet et helt andet sted at besøge. Det er fantastisk.
Førhen var det en tør og ensartet nåleskov, men nu er det meste af området oversvømmet af vand, der har taget livet af næsten alle de træer, der ikke i forvejen var blevet fældet. Vand og døde træer gav grobund for en masse nye arter, der hurtigt vandt indpas.
- Det her er et af de bedste eksempler på et færdigt stykke urørt skov. Vi har fået skabt det her store, fantastiske vådområde. Det er blevet et varmt område i skoven, som skaber mere og mere liv, fortæller forstfuldmægtig Charlotte Mølgaard.
- Noget af det første, der kom til, var masser af fugle. De kan jo flyve og finder hertil selv. Og efterfølgende er der også kommet mange insekter til, mange guldsmede og forskellige padder, forklarer hun begejstret.
(Atiklen fortsætter efter billedet.)
Området er på få år blevet et yndet sted for ornitologer og andre naturelskere. En af dem, der ofte kommer forbi med kikkerten, er Torben Juul Hansen.
- Naturmæssigt er det jo blevet et helt andet sted at besøge. Det er fantastisk. Der er kommet virkelig mange forskellige arter til, fortæller han.
- Det har givet en helt anden artsrigdom, altså både i form af fugle, men der er også kommet mange forskellige insekter til. Det er virkelig en god udvikling, siger Torben Juul Hansen, mens han med en kikkert for øjnene spejder efter en sortspætte.
