Tirsdag kunne TV 2 Kosmopol fortælle om otteårige Viktor, der er blevet udsat for gentagende svigt i Albertslund Kommune.
Viktor har været udsat for seksuelle overgreb i børnehaven, og selvom kommunen i deres egne journaler skriver, at drengen har særlige behov for tryghed og omsorg – så blev han efterfølgende placeret i et skoletilbud med udadreagerende børn, og blev her udsat for nye seksuelle krænkelser.
Det er en sneboldeffekt, som ruller lige nu, med menneskeskæbner, som går i stykker og en samfundsøkonomisk regning, som bare bliver større og større.
Men Albertslund er ikke den eneste kommune, der fejlvisiterer børn til skoletilbud, som slet ikke kan varetage børnenes udfordringer og behov. Og det har katastrofale konsekvenser. Både samfundsøkonomisk og menneskeligt.
Det mener både Børns Vilkår og medstifteren af græsrodsbevægelsen #enmillionstemmer, juristen Monica Lylloff.
- Vores erfaring er desværre, at mange kommuner ikke har specialtilbud, som svarer til børnenes behov. Og det er jo dybt bekymrende. Særligt når det handler om traumatiserede børn, der risikerer at blive udsat for oplevelser, som kan retraumatisere dem. Så vil der jo være tale om et dobbelt svigt, siger børnepsykolog fra Børns Vilkår, Malene Angelo, til TV 2 Kosmopol.
Albertslund Kommunes svar på kritik i sagen om otteårige Viktor
Sisse Krøll Willemoes, chef for Dagtilbud og Skole i Albertslund Kommune, skriver i en mail:
"Vi ønsker ikke at stille op til interview, da det er en så konkret personsag.
Vi kan ikke folde enkeltsager som denne ud. Udgangspunktet for visitation til specialiserede tilbud i Albertslund Kommune er barnets behov. Visitation af børn til specialgrupper, sker ud fra en faglig vurdering af at børnene profiterer af samme tilbud. I den konkrete sag - et tilbud med tydelig struktur, guidning og tætte voksenrelationer i mindre børnegrupper.
I forhold til tilbuddet, som beskrives i henvendelsen, blev ledelsen i afdelingen Dagtilbud & Skole gjort bekendt med udfordringer i børnegruppen og handlede hurtigt ved at afdække udfordringerne i samarbejde med medarbejdere og ledelse. Der blev efterfølgende hurtigt iværksat en række indsatser, prioriteret ekstra ledelse i specialgrupperne generelt samt ekstra medarbejdere til den konkrete klasse så den kunne opdeles i to grupper. Der blev samtidig inviteret til dialog med familier og forældre i tilbuddet - et initiativ som stadig er åbent. Vi vil derfor gerne opfordre forældrene til at genoptage dialogen."
Billig men dårlig løsning
- Jeg ser det som en klar tendens, at kommunerne ser økonomisk fordel i at oprette deres egne tilbud for at spare på administration. Så det er den billigste løsning. Men det har bare kæmpestore konsekvenser, siger Monica Lylloff.
- For når barnet mistrives, ender det tit i skolevægring. Og når barnet ikke kan komme i skole, så må forældrene blive hjemme. Så mister forældrene enten arbejdet, eller så må de få tabt arbejdsfortjeneste. På den måde bliver regningen bare meget stor for samfundet. Så det kan slet ikke betale sig at svigte børnene, siger Monica Lylloff.
Den analyse bakkes op af Børns Vilkår.
- Det er i hvert fald sikkert, at det påvirker os som samfund. For hvis de kommunale tilbud ikke kan tilgodese børn med forskellige udfordringer, så mistrives de, og det har følgevirkninger, som kommer til at koste rigtig mange penge. Så det er en rigtig dårlig økonomisk beslutning ikke at sætte ind med den hjælp, der er brug for, når børnene er små, siger Malene Angelo.
(Artiklen fortsætter efter videoen.)
Datteren indlagt på psykiatrisk afdeling
Monica Lylloff har på egen krop oplevet, hvilke konsekvenser det havde for hendes datter, at kommunen laver tilbud, hvor de samler børn med vidt forskellige udfordringer og behov.
- Kommunen lukkede nogle små velfungerende tilbud, og samlede så alle børnene i et stort tilbud. En stor gang blandede bolsjer. Og kort tid efter gik min datter ned med en dyb depression. Hun endte ud i skolevægring og blev indlagt tre måneder på psykiatrisk afdeling, siger Monica Lylloff.
Som jurist får hun et hav af henvendelser fra desperate forældre, som vil hyre en advokat, fordi deres barn mistrives i et kommunalt tilbud.
- Det er jo en absurd udvikling, vores samfund har taget, når man som forælder bliver nødt til at hyre en advokat, for at kunne trænge igennem lydmuren hos kommunen, siger Monica Lylloff.
Det er en sneboldeffekt, som ruller lige nu, med menneskeskæbner som går i stykker, og en samfundsøkonomisk regning som bare bliver større og større
En snebold med menneskeskæbner
Tal fra Klagenævnet for Specialundervisning viser, at det står sløjt til med kommunernes visitationer til specialtilbud.
Ud af 304 klagesager i 2022, har nævnet valgt at underkende 48 procent.
Næsten halvdelen af kommunernes afgørelser bliver altså enten ændret eller hjemvist.
- Det er jo en klar indikation på, at der er noget ravruskende galt. Og man er politisk nødt til at tage hånd om problemet, inden det er for sent. For det er en struktur, som er politisk bestemt. En ting er, at kommunerne forvalter lovgivningen som vinden blæser og som det vilde vesten. Men politisk kunne man gøre noget for at stoppe det ved at sige, at det ikke går, at kommunen er myndighed på det her område, siger Monica Lylloff.
Monica Lylloff mener altså slet ikke, at ansvaret for special- og handicapområdet burde ligge hos kommunerne.
De har nemlig hverken kompetencer eller ressourcer til at varetage området forsvarligt. Og vi risikerer at komme til at stå tilbage med et stort antal børn i mistrivsel - og dermed en kæmpe samfundsøkonomisk regning - hvis vi ikke får vendt udviklingen, lyder det.
- Det er en sneboldeffekt, som ruller lige nu, med menneskeskæbner som går i stykker, og en samfundsøkonomisk regning som bare bliver større og større, advarer Monica Lylloff.
Her kan du se TV 2 Kosmopols indslag om otteårige Viktor:
