I kælderen hos Nyhavn Champagnebodega brager der Thomas Helmig og andre skråle-med-sange ud af højtalerne.
Det er et helt bevidst valg, for hos Champagnebodegaen vil de gerne pille champagnen ned fra piedestalen og placere den i højde med en fadøl.
Derfor er der også diskolys på toilettet, raflebægre, Klodsmajor og særdeles populære banko- og champagneaftner.
'Champagne smager af sure sokker'
Jeres udsendte kan ikke lide champagne. Det smager af omklædningsrum i et fitnesscenter og gammel karklud. Jeg drikker det af pligt nytårsaften. Ellers ikke.
- Vi mener jo, at der er en champagne for alle, selvom der er nogen, der siger, at de ikke kan lide det, siger Mara Krebs, der er barmanager og champagneekspert.
Hvad vil du sige til sådan én som mig, der synes, at champagne er noget surt sprøjt?
- Jeg forstår godt, hvorfor du siger det. Du har typisk sippet til din champagne nytårsaften, og den har nok ikke været særlig god. Du har garanteret spist en kransekage ved siden af, og så har du blandet sødt med surt, og så bliver det endnu mere surt, og så har du fået en dårlig oplevelse af champagne.
Mara har fuldstændig ret. Det er sådan jeg gør.
- Det er den oplevelse, vi gerne vil fjerne, for champagne er mere end nytårsaften. Jeg kan omvende dig.
Hun skal have lov at gøre forsøget.
Der er to regler
Regel nummer 1: Hold ordentligt på glasset!
- Du skal ikke holde jydegreb på glasset, det er ikke en håndbajer. Du holder nede på stilken af glasset. Det gør man, fordi det er irriterende, hvis man har håndcreme på hænderne, og det kommer på glasset. Så forstyrrer det smagen, siger Mara Krebs.
Regel nummer 2: Du skal ikke sippe!
- Du skal tage store tåre. Du skal ikke sippe. Det er det, der går galt for mange. Opskriften er store tåre, og det er ikke, fordi vi vil drikke gæsterne fulde, det klarer de helt selv. Det er, fordi du skal smage det ud i kinderne og på den bagerste del af tungen. Du skal tænke på, at det er vin. Vin skal smages, siger Mara Krebs.
Vi smager: Nummer to smager ikke godt
Vi lægger ud med en Michel Rocourts Premier Cru, der er 100 procent Chardonnay, lagret på stålfade. En god begynderchampagne, siger Mara Krebs. Den koster 65 kroner per glas.
Derefter en H. Billiot Tradition, som er 70 procent Pinot Noir og 30 procent Chardonnay, gæret på rustfri ståltanke. Den koster 100 kroner per glas.
Til slut en Roulot-Fournier Tradition, som er 95 procent Meunier og fem procent Chardonnay. Den koster 90 kroner per glas.
Nummer to fremkalder grimasser. Den bliver hængende alt for længe i næsen.
Nummer ét og nummer tre smager faktisk ganske udmærket. Jeres udsendte drikker store tåre, som foreskrevet, og føler ikke trang til at skære ansigter.
Der er selvfølgelig også noget med kvaliteten, der unægtelig er højere her end til alle mine nytårsaftener til sammen.
Alle champagnerne er håndplukkede og kommer fra små familieejede champagnehuse, og man kan godt smage forskel.
Men er champagne ikke dyrt?
Alt er som bekendt relativt.
Det billigste glas koster 65 kroner, fordi de gerne vil have, at prisen skal være konkurrencedygtig med prisen på en stor fadøl i Nyhavn.
Det dyreste glas koster 230 kroner. Det, vil de fleste nok synes, er dyrt.
Champangnebodegaen har 15 champagner på glas, og de kan sælge på glas, fordi de har en særlig maskine, der kan komme kulsyren tilbage i flasken. En slags sodastream til champagne, om man vil.
Dyrt eller ej, der er en helt naturlig grænse for, hvor meget man kan drikke, for champagne er stærke sager. Man skal ikke drikke 10 glas.
Efter tre glas føles det, som om gulvet er skævt, lige meget, hvor jeres udsendte stiller sig. Måske er det skævt, det er jo Nyhavn, hvor alle huse er mindst 400 år gamle. Eller også er jeg bare fuld.
Og måske kunne jeg godt finde på at drikke champagne igen.
Se hele denne uges OPLEV herunder:
